Skip to content

JULEFERIE: FOF holder juleferie fra og torsdag den 19. december kl. 12:00 til og med søndag den 5. januar 2025 - men alle vores kurser, foredrag og kulturhøjskoler ligger klar til tilmelding. Ses vi?

engelsk-fof-odense

Engelsk B2

Selvstændig sprogbruger

Dette kursus er en fortsættelse af B1 og henvender sig til dig, der ønsker at opnå større sikkerhed med det engelske sprog og udvide kendskabet til engelske forhold inden for kultur, politik, samfund og historie.

Du kan på dette niveau forstå længere, sammenhængende tale og ordudveksling på engelsk standardsprog talt i et almindeligt tempo, forudsat at emnet er kendt. Du kan desuden læse og forstå moderne noveller og lettilgængelige romaner og artikler om aktuelle emner. Du kan frit og utvungent deltage i diskussioner på engelsk om almindelige emner og udtrykke din mening på et almindeligt standardsprog.

Undervisningen

Kurset lægger vægt på de kommunikative færdigheder, som forbedres gennem f.eks. dialoger, spil og diskussioner på engelsk. På dette kursus inddrages artikler, litterære tekster og multimedia som understøttende materiale. Den engelske grammatik inddrages efter behov. 

Målet for dette kursus er at sætte dig i stand til at kommunikere afslappet på engelsk i dagligdagssituationer og deltage utvungent i diskussioner på engelsk om almindelige kendte emner på et almindeligt standardsprog.

Der oplyses om undervisningsmateriale ved 1. mødegang.

 

Information

  • Dato 29.01.2025-21.05.2025
  • Adresse FOF Coworking Plus
    Kochsgade 31 CD
    5000 Odense C
  • Lokale Breakout Space, 2. sal
  • Bemærkninger Har du arbejdet med engelsk før og har du et solidt engelskniveau, hvor grammatikken (i princippet) er på plads, men hvor: Det engelske er ”rustet” på grund af manglende brug Du har fået nogle ”dårlige vaner” med f.eks.:at blande forskellige kulturelle sprogpraksisser (teenager-jargon (y’know, right??))at blande stærkt sprogkulturelle markører (lyder du f.eks. som en fyrig Latino, men kommer fra stille og rolige Langeland?)at du har fantastisk sprogøre og lyder som om du har gået på Oxford, uden nogensinde at have opholdt dig i England – (spoiler: du kommer til at virke som en bulldozer når du taler engelsk…)Du taler DanGlish - bruger dansk ordstilling og danske udtryk, som du oversætter direkte fra dansk til engelskDu føler dig mere usikker på engelsk end tidligere – føler dig ”hensat til 5. klasse” eller føler at du ikke lyder seriøs eller ”som dig selv”?Du har oplevet, at engelsk ikke ”bare” er engelsk – andre kulturer reagerer anderledes på noget, som normalt giver fuldstændig mening for danskere -….så er Engelsk B2 lige stedet for dig. Fokus ligger på samtale. Vi tager udgangspunkt i noveller, digte, sangtekster, nyhedsartikler mv. og arbejder med sproglig korrekthed og præcision. Vi arbejder med kommunikation på tværs af kulturer og kigger på styrker og svagheder ved den danske kommunikationsstil i forhold til andre kulturer generelt, og engelsk specifikt. Vi arbejder med udtale, rytmik og intonation så ord og sætninger ”hænger sammen”. Vi arbejder også med grammatik, som praktisk værktøj og tager grammatiske problemstillinger op løbende, når de opstår i undervisningen. Hovedfokus er, at give dig alle de værktøjer og den selvtillid, der skal til for at begå dig på engelsk. Du får støtte og øvelse i: at kommunikere præcist og effektivtat kommunikere tydeligt og i et naturlig ”flow”at fremlægge dine holdninger og perspektiver præcist og detaljeretat deltage aktivt i samtale og debat på engelsk

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 29.01.2025 16:00-17:40 FOF Coworking Plus Rikke Skaanes
2 Onsdag 05.02.2025 16:00-17:40 FOF Coworking Plus Rikke Skaanes
3 Onsdag 19.02.2025 16:00-17:40 FOF Coworking Plus Rikke Skaanes
Se alle Se færre

Rikke Skaanes

Jeg er uddannet cand.mag i engelsk og filosofi. Jeg har taget pædagogikum og kan undervise på gymnasieniveau, men underviser også på specialistniveau indenfor en række faglige, juridiske og tekniske områder. Jeg har 20 års erfaring, som selvstændig rådgiver og underviser i danske virksomheder. Jeg er specialist indenfor Executive English, strategisk formidling på engelsk, kommunikationsstrategier og multikulturel kommunikation og -ledelse. Jeg har mange års erfaring i strategisk kommunikation (herunder krisehåndtering ift. udenlandske parter), ledelsessparring, virksomhedsrådgivning samt kursusudvikling og -afholdelse inden for kommunikation og formidling.

Udover engelskundervisning udfører jeg også oversættelsesopgaver, korrekturlæsning, præsentationsgennemgang samt tekstforfatteropgaver på både dansk og engelsk.

Mine specialeområder:
Internationalt forretningssprog kulturforståelse og -formidling
Strategisk rådgivning (international kommunikation og formidling)
Værdibaseret kommunikation
Mulitikulturel formidling for ledere
Executive English
Intern/ekstern virksomhedskommunikation
Juridisk engelsk
Medarbejderudvikling
Argumentationsteori og etik
Nationale og internationale sociale og politiske emner
Præsentationsteknik
Skriftlig formidling
Tekst- og manuskriptforfattelse
Oversættelse og korrekturlæsning
Projektplanlægning
Kursusudarbejdelse
Projektkoordinering