Skip to content

JULEFERIE: FOF holder juleferie fra og torsdag den 19. december kl. 12:00 til og med søndag den 5. januar 2025 - men alle vores kurser, foredrag og kulturhøjskoler ligger klar til tilmelding. Ses vi?

Fransk A2

Sprogbruger med basiskundskaber

Dette kursus er en fortsættelse af A1, og henvender sig derfor til dig, der har noget kendskab til det franske sprog og ønsker at lære mere.
På dette niveau kan du allerede forstå og samtale på fransk om kendte dagligdagssituationer med et begrænset ordforråd og læse enkle og korte tekster.

Undervisningen

Der lægges vægt på det kommunikative gennem arbejde med dialoger, lytteøvelser og samtale inden for et kendt område. Der arbejdes med den grundlæggende franske grammatik, og kendskab til fransk kultur, aktuelle samfundsforhold og historie indgår som en del af kurset.

Målet for dette kursus er, at du opnår et større ordforråd, der sætter dig i stand til at forstå og udtrykke dig på fransk i samtaler om dagligdagssituationer i et elementært sprog.

Der oplyses om undervisningsmateriale ved 1. mødegang.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 18.02.2025 15:00-16:40 FOF Vindegade 72 Kirsten Oldmark-Hansen
2 Tirsdag 25.02.2025 15:00-16:40 FOF Vindegade 72 Kirsten Oldmark-Hansen
3 Tirsdag 04.03.2025 15:00-16:40 FOF Vindegade 72 Kirsten Oldmark-Hansen
Se alle Se færre

Kirsten Oldmark-Hansen

Jeg hedder Kirsten Oldmark-Hansen, og jeg har undervist i bl.a. fransk i mange år på ungdomsuddannelser og andre steder.

Jeg er for nylig gået på pension, men beskæftiger mig stadig meget med Frankrig i min fritid: læser franske nyheder, ser franske film osv. I årenes løb har jeg selvfølgelig også rejst en del i Frankrig, også med elever.

Jeg holder meget af at undervise i faget, og det er derfor, jeg har ønsket at få franskhold på FOF.

På begynderkurset i fransk 1 skal vi arbejde med både korte tekster, lytteøvelser og andre mundtlige øvelser. I får også kendskab til den helt grundlæggende grammatik, men hovedfokus er på det mundtlige. Når kurset slutter, vil I kunne føre enkle, korte samtaler på fransk om dagligdags emner.

I fransk 1-2 bygger vi lidt videre på det, I har lært på fransk 1 og repeterer ting efter behov.