"Migræne er hjernesygdom, som årligt rammer 800.000 danskere, svarende til 15 % af den danske befolkning.
Under et migræneanfald sker der en kompleks påvirkning af hjernens nerver samt et større samspil af hjernens kemi. Dette forårsager den intense hovedpine, som migræne er samt andre følger som bl.a. kvalme og sansemæssige forstyrrelser.
Behandlingsmulighederne er mange og varierende fra medicin til psykologisk smertebehandling, fysioterapi, akupunktur og alternative behandlinger, hvilket kan gøre det svært at finde den rette behandling.
Foredraget giver konkret neurologisk viden om fysiologien bag migræne, det vil sige, hvad migræne præcist er som en hjernelidelse og hvordan medicinen virker i hjernen.
I tillæg hertil indeholder foredraget også viden om andre ikke-medicinske behandlinger og deres virkning på migræne.
Kort sagt giver oplægget både indsigt i migrænens fysiologi og redskaber til, hvad der kan være meningsfuldt i behandlingen både før, under og efter et anfald."
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 14.05.2025 | 19:00-20:30 | Horsens Bibliotek | Beate Vesterskov |
Beate Vesterskov er autoriseret psykolog med speciale i sundhedspsykologi og en mangeårig erfaring fra en højtspecialiseret hovedpineklinik, hvor hun har arbejde med kroniske typer af hovedpine inkl. migræne. Beate er i dag privatpraktiserende og arbejder fortsat inden for det sundhedspsykologiske speciale.