Skip to content

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Kontoret er gået på juleferie, hjemmesiden er klar til at betjene dig. Vi er tilbage ved telefonerne den 6. januar. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉

Tilmelding til nyhedsbrev

Møbelpolstring i Horsens

Møbelpolstring i Horsens

Med den rette renovering kan arvestykker eller fund tilpasses din bolig, så den får personlighed og kant. Du gør møblerne til noget særligt og giver dem en ny historie, samtidig med at du opnår praktiske erfaring med istandsættelse af møbler. 

På kurset får du inspiration fra andre kursister og modtager vejledning af instruktøren. Du lærer at ompolstre, ombetrække og farvesætte dine møbler, så de matcher den indretning, du arbejder på at have i dit hjem. På kurset tages der udgangspunkt i dine medbragte møbler og billeder af de rum, møblerne skal indgå i. 

Instruktøren Bente Dahl Thomsen giver gerne inden kurset råd om de materialer og værktøjer, du skal have med til første mødegang, så du kan komme godt fra start.

Du sender blot et par billeder af dit møbel til mail: vester.uth@gmail.com

Medbring desuden saks, målebånd, polsternåle, lille skævbider med fjeder og hæftemaskine.
Der er et startbeløb på kr. 100,- til diverse småting, som instruktøren medbringer. Beløbet afregnes direkte med instruktøren.

Der er ikke opbevaringsplads på stedet, derfor anbefales du at vælge et møbel, som du selv kan håndtere.