Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Færdige produkt til smykkekursus FOF København

Smykkekursus

Lav dine egne smykker

Kom og prøv kræfter med guldsmedefagets grundlæggende teknikker og lær at lave dine helt egne, unikke smykker. Med udgangspunkt i arbejdstegninger fremstiller vi halskæder, armbånd, vedhæng, øreringe og brocher.

Hvad lærer jeg?

Du lærer de grundlæggende teknikker som at save, file, lodde i sølv, tilpasse forskellige smykkedele og på nogle hold at støbe i sand og vand.

Materialerne

På kurserne arbejder vi hovedsagelig i sterlingsølv, men sten og perler og andre smykkemetaller kan også indgå.

Værd at vide

Fælles basismaterialer er inkluderet (ikke sølv). Øvrige materialer kan købes på kurset.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 24.09.2024 17:50-21:20 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Pernille Juhler Ørstrup
2 Tirsdag 01.10.2024 17:50-21:20 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Pernille Juhler Ørstrup
3 Tirsdag 08.10.2024 17:50-21:20 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Pernille Juhler Ørstrup
Se alle Se færre
Pernille Juhler Ørstrup
Underviser

Pernille Juhler Ørstrup

Uddannelse: Jeg er uddannet smykkeformgiver og håndarbejdslærer og har efteruddannelse i diamantgradering, smykkestensfatning og 3D-design. Derudover er jeg i øjeblikket i gang med en diplomuddannelse i »Formidling af kunst og kultur for børn og unge« med forløb i »Skabende processer« og »Leg, kreativitet og dannelse« på Københavns Universitet og teori om »Flow og fordybelse« på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Andre faglige kvalifikationer: Tidligere har jeg arbejdet som guldsmed og designer af unika, vielsesringe samt nye produkter og produktion hos større guldsmedefirmaer. Derudover har jeg været selvstændig med salg i egen butik i to værkstedsfællesskaber.

Undervisningserfaring: Jeg har 10 års undervisningserfaring som kulturpædagog og kunstformidler inden for visuel kunst og kunsthåndværk. Nu glæder jeg mig til at starte undervisning i smykketeknik. Jeg er optaget af at skabe de bedste rammer for inspiration og fordybelse i smykketeknik samt at videreformidle glæden ved tilegnelsen af dette ældgamle og fascinerende kunsthåndværk. Hvis du ønsker, guider jeg også gerne i design og personligt udtryk.