Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Kom på et kreativt kursus hos FOF København – start til »Upcycling«

Upcycling – nyt liv til smukke tekstiler

Der er så mange vidunderlige tekstiler, som bare ligger i en skuffe eller i et støvet hjørne i en genbrugsbutik. Kom og lær, hvordan du giver dem nyt liv som smukke, vilde og originale beklædningsgenstande. 

Hvordan foregår undervisningen?

Du lærer, hvordan du anvender et snitmønster og bruger det til at lave din helt egen version af en skjorte, en kjole eller et par bukser. Du klipper og syr designet i genbrugstekstiler, du selv medbringer. Underviser vil også medbringe et mindre udvalg af genbrugstekstiler som kan rekvireres mod betaling.

Der undervises individuelt på flere niveauer. Kurset er både for dig, der kun har syet meget lidt og gerne vil bevæge dig ind i syningens kreative verden, og dig, der allerede er i gang ved symaskinen, men som gerne vil blive bedre og lære hvordan du giver dit design et mere professionelt udtryk.

Sammen skal vi udvælge, sammensætte, designe, klippe og sy – og opleve begejstringen ved at skabe nyt af brugt. Der tages udgangspunkt i tre forskellige snitmønstre til bukser, skjorte og kjole.

Værd at vide

Symaskiner og alt andet nødvendigt udstyr stilles til rådighed. Det vil dog være en god ide at medbringe en skarp stofsaks.

Information

  • Dato 01.10.2024-10.12.2024
  • Adresse Ny Hollænderskolen, Frederiksberg
    Hollændervej 3
    1855 Frederiksberg C
  • Lokale Håndarb., Amicisvej 11, 2. sal
  • Bemærkninger Medbring tråd, stofsaks, målebånd og knappenåle. Medbring også gerne eget stof som gamle duge, sengetøj m.m. Der vil også være en pulje af fine genbrugstekstiler på kurset, man kan købe. Udgifter til andre materialer såsom spoler, nåle, mønsterpapir, knapper, elastik m.m. afholdes af kursisten.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 01.10.2024 17:30-20:40 Ny Hollænderskolen, Frederiksberg Anna Melander
2 Tirsdag 08.10.2024 17:30-20:40 Ny Hollænderskolen, Frederiksberg Anna Melander
3 Tirsdag 22.10.2024 17:30-20:40 Ny Hollænderskolen, Frederiksberg Anna Melander
Se alle Se færre
Anna Melander – underviser hos FOF København
Underviser

Anna Melander

Uddannelse: Master i beklædningsdesign fra Designskolen Kolding i 2008.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har arbejdet i mode -og designbranchen, siden jeg blev færdiguddannet, og har indgående kendskab til alle dele af designprocessen. Jeg har primært arbejdet for virksomheder med fokus på bæredygtighed og har erfaring med hvilke problemstillinger, løsninger og dilemmaer, man møder, når man arbejder i det felt. Jeg har min egen lille virksomhed, Atelier AM, hvor jeg producerer beklædning og boliginteriør med fokus på upcycling og plantefarve. Farverne får jeg fra de farveplanter, jeg dyrker i min egen have, og dem jeg finder i naturen. Jeg kender derfor planternes cyklus indgående fra frø til farve og kan også guide i sankning af farveplanter i naturen i forhold til voksesteder og blomstringstidspunkt.

Undervisningserfaring: Jeg er fast underviser på højskole i plantefarve og har desuden afholdt flere kortere kurser/workshops for både voksne og børn. Jeg er fuldstændig forelsket i plantefarve og er vild med at formidle det. De øjeblikke, hvor man i fællesskab løfter materialerne op af gryden og ser planternes magi udspille sig for øjnene af en, er fantastiske.

Andet: Se også min instagram @anna_melander.