Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Madkurser hos FOF København

Kikærternes verden

Kikærter kan meget mere end hummus og falafel.

På dette kursus skal vi lave gryderetter, salater, snacks, brød og desserter med hele kikærter, som vi kender dem, men også med kikærtemel og vandet fra kikærtedåsen, aquafaba, som til nogle opskrifter kan bruges på lige fod med æg.

Kurset er for alle, og du behøver ikke at være rutineret i at lave mad i forvejen.

Efter madlavningen går vi til bords, smager og nyder resultatet!

Medbring

Forklæde, karklude, viskestykker og 2-3 bøtter til evt. rester.

Værd at vide

Råvarer er inkl. i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 26.11.2024 17:00-20:25 Engelsborgskolen, Lyngby Liv Teilmann Nielsen
Liv Teilmann – underviser hos FOF København
Underviser

Liv Teilmann Nielsen

Uddannelse: Jeg har en professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg brænder for sundhedsfremmende undervisning, er kreativ og opdateret på nye madtrends. Jeg finder glæde i at tilrettelægge forløb og at undervise forskellige målgrupper. På mine hold indtænker jeg – foruden kompetencer i madlavning – altid sundhed, ny læring og fællesskab. Hvis du har spørgsmål til det faglige indhold, er du velkommen til at kontakte mig på e-mail.

Jeg har desuden arbejdet med:

  • Opskriftsudvikling
  • Madterapi (terapi ved forstyrret spisning)
  • Vanecoaching ved vægttab
  • Rygestopkonsulent i Københavns kommune

Undervisningserfaring: Jeg har undervist på aftenskolen siden 2018.