Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Motion hos FOF København

Varmtvandstræning

Træn din krop uden belastning i varmtvandsbassin og få styrke, kondition, bevægelighed og balance – samt smil på læben.

Ved bassintræning vil opdriften i vandet støtte og bære kroppen. Det muliggør øvelser, hvor svage led og muskler styrkes effektivt uden overbelastning. Derfor er varmtvandstræning ideelt for personer med f.eks. knogleskørhed, men også personer med forskellige bevægelsesvanskeligheder i kroppen kan have gavn af træningen i vandet.

Alle muskler bliver trænet og smidiggjort, og træningen er fantastisk til at træne stabilitet og balance.

Værd at vide

Der undervises på små hold, hvor der tages individuelle hensyn.

Øvelserne gradueres efter den enkeltes formåen.

Alle deltagere skal være selvhjulpne.

Information

  • Dato 27.08.2024-27.05.2025
  • Adresse Bagsværd Svømmehal
    Værebrovej 156
    2880 Bagsværd
  • Lokale Varmtvandsbassin
  • Bemærkninger Adgangsarmbånd skal tilkøbes (kr. 50,-) ved holdstart. Har man i forvejen et armbånd, skal det opdateres inden første mødegang. Tilkøb eller opdatering skal gøres i receptionen i svømmehallens offentlige åbningstid.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 27.08.2024 10:45-11:30 Bagsværd Svømmehal Helle Elkjær Johannsen
2 Tirsdag 03.09.2024 10:45-11:30 Bagsværd Svømmehal Helle Elkjær Johannsen
3 Tirsdag 10.09.2024 10:45-11:30 Bagsværd Svømmehal Helle Elkjær Johannsen
Se alle Se færre
Helle Elkjær Johannsen underviser hos FOF København
Underviser

Helle Elkjær Johannsen

Uddannelse: Fysioterapeut.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har taget en del kurser bl.a. Fysiopilates, bassinkurser, åndedrætskurser m.m.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 1996 i dans, motionsgymnastik og diverse hensynstagne hold såsom Fysiopilates, træning for folk med osteoporose, ryghold, hjertehold, gigthold, træning i maskiner, varmvandstræning, Pilates i varmt vand, stavgang, motion i naturen, mindful bevægelse i naturen og balancehold.

Andet: Jeg synes, det er afgørende, at kursisterne på mine hold får en grundig træning ud fra deres behov og niveau. Det er vigtigt, at man som kursist føler sig set og lyttet til. I min træning får den enkelte kursist større kropsbevidsthed, så man lærer at lytte til kroppens signaler. Derudover mener jeg også, at det er vigtigt at skabe en god hold-dynamik med varme, glæde og smil.