Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Raadvad og værkstederne ved juletid

Raadvad og værkstederne ved juletid

Det er blevet december og juletid i alle værkstederne. Så frem med vanter og hue, når vi starter dagen med en lille frisk rundvisning i Raadvad med fokus på Mølleåen, fabrikssamfundet og den omkringliggende lille by med de tidligere arbejderboliger.

Vi skal opleve det idylliske og fredede Raadvad ved dammen midt inde i Jægersborg Dyrehave, der tidligere fungerede relativt isoleret og i samspil med naturen. Vi hører om en udvikling som et af Danmarks første industrisamfund med Mølleåen og Raadvad Knivfabrik.

På vores tur rundt ser vi også Georg Jensens barndomshjem, vi ser kilden, der tidligere forsynede hele byen med vand, og vi ser det ekstravagante vandrehjem i nr. 1, der tidligere var en skole. Vi kommer også til at besøge de arbejdende værksteder på den gamle knivfabrik og hilse på flere af kunsthåndværkerne, der denne dag holder julemarked med gode tilbud, julestemning og noget at varme sig på.

Så kom med til en dejlig søndag i Raadvad og nyd at denne decemberweekend er noget ganske særlig, da alle værkstederne holder julemarked, og vi derfor skal rundt både sammen og hver for sig og opleve de mange forskellige håndværk – og måske du finder julegaven eller den julepynt, du lige stod og manglede!

Værd at vide

Turen er for alle, og tempoet er moderat. Husk varmt tøj.

Mødested: Foran Raadvad Kro, Svenskevej 52, Kongens Lyngby.

Foto: Torben Åndahl.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture