Skip to content

Kontoret holder sommerferielukket fra og med fredag den 28. juni til og med onsdag den 7. august. Kontoret er lukket for personlig betjening frem til 1. september, men du kan træffe os fra 8. august på tlf. 6611 6845 mandag-torsdag kl. 10-14.

Dyrk pilates i FOF

Pilates

Pilates er en træningsform, som styrker kroppen og øger kropsbevidstheden gennem arbejde med vejrtrækning og kropsholdning. Pilates fokuserer på at øge styrken og stabiliteten i mave- og rygmuskler samt bækkenbunden.

Pilates er velegnet hvis du ønsker at styrke ryg og mave muskler.

På holdet arbejder vi ud over åndedrættet også med styrkende øvelser så som planke og maveøvelser.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 01.10.2024 16:00-17:10 Fænøsundhuset Maja Andersen
2 Tirsdag 08.10.2024 16:00-17:10 Fænøsundhuset Maja Andersen
3 Tirsdag 22.10.2024 16:00-17:10 Fænøsundhuset Maja Andersen
Se alle Se færre

Maja Andersen

Jeg hedder Maja Wittrup Andersen, og jeg underviser i Pilates hos FOF i Middelfart. Jeg har det selv bedst når min krop er velfungerende og sund, og det hjælper Pilates mig med. I Pilates er det kvalitet frem for kvantitet. Det betyder, at jeg ikke arbejder med mange gentagelser, men at det er vigtigt at udføre bevægelserne helt korrekt og at være bevidst om hvilke muskler der anvendes. På den måde er det muligt at arbejde grundigt med de enkelte muskelgrupper. Pilates er bevægelser, som arbejder med både krop, sind og tanke. Øvelserne skal træne muskler, koordinering samt kropsbevidsthed. I min Pilates undervisning har jeg stor fokus på at få bevægelighed ind i rygsøjlen og opbygge en stærk kerne, som er hele fundamentet for at bevæge sig. Joseph Pilates sagde” jo mere fleksibel din rygsøjle er, jo yngre er du”

Jeg har undervist i Pilates siden 2014, hvor jeg blev certificeret Pilates instruktør. Min undervisning foregår på en træningsmåtte på gulvet, og det kan udføres af alle uanset træningsniveau.