Skip to content

Kontoret holder sommerferielukket fra og med fredag den 28. juni til og med onsdag den 7. august. Kontoret er lukket for personlig betjening frem til 1. september, men du kan træffe os fra 8. august på tlf. 6611 6845 mandag-torsdag kl. 10-14.

Efterfødseltræning

I form efter fødsel

I form efter fødslen

Efterfødselstræning for dig der lige er blevet mor. På dette hold har du muligheden for at drage omsorg for dig selv og din krop og blive glad og stærk til livet med baby i selskab med andre nybagte mødre. Med inspiration fra både yoga og funktionel træning sætter vi fokus på de områder af kroppen, der har været særligt belastede under graviditet og fødsel. Gennem nærende og styrkende øvelser træner vi både bækkenbund, mave, baller og ryg. Trætte og ømme skuldre får også kærlig opmærksomhed. Vi slutter hver gang med en blid og energigivende afspænding.

Vi lægger roligt fra start og øger herefter intensiteten fra gang til gang. Det er vigtigt, at du hver gang lytter efter din krop og tager de hensyn, du har brug for, for at træningen bliver en god oplevelse for dig. Som nybagt mor er der mange forandringer og mange (nye) følelser, du skal forholde dig til. Til efterfødselstræning er der plads til, at du kommer, som du er, lige netop i dag – også de dage hvor energien ikke er i top.

Du kan starte på efterfødselstræning ca. 4 uger efter en vaginal fødsel. Har du født ved kejsersnit, anbefaler vi, at du venter til der er gået 6 uger.

Din baby er selvfølgelig velkommen på kurset, men inddrages ikke i undervisningen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 12.09.2024 12:00-13:30 FOF Vindegade 72 Kristine Amalie Æbelø
2 Torsdag 19.09.2024 12:00-13:30 FOF Vindegade 72 Kristine Amalie Æbelø
3 Torsdag 26.09.2024 12:00-13:30 FOF Vindegade 72 Kristine Amalie Æbelø
Se alle Se færre

Kristine Amalie Æbelø

Yoga er for mig en måde at leve mit liv på. Det rækker ud over de fysiske øvelser og ind i min hverdag. Det har det gjort, siden jeg i tog min første yogatime i 1999. Og det elsker jeg.
Min undervisning har rod i hatha-yogaens univers med fokus på sanseoplevelsen frem for det visuelle udtryk. På mine hold er der ingen krav om præstation eller om at ”være bedst”, men i stedet en invitation til at være nysgerrig og opmærksom på kroppen og respektere den, sådan som den er i dag. Lige nu. Alle kan være med, og jeg glæder mig til at guide dig!
Gennem de fysiske øvelser kan vi træne smidighed, styrke og mobilitet. Glæden ved at mærke kroppen arbejde. Derudover hjælper yogaen os til at ”komme ud af hovedet og ned i kroppen”, og på den måde kan vi opleve at stilne sindet og øve os i at være mere tilstede i nuet. Den oplevelse vil jeg gerne give videre til mine kursister.
Vejrtrækningsøvelser og dybdeafspænding er vigtige elementer i min undervisning. Jeg ønsker, at du går hjem fra holdet med en oplevelse af både afspændthed og ny energi.
Mit speciale er hatha yoga, yoga for gravide og efterfødselstræning. Jeg underviser også børne- og familieyoga samt restorativ yoga. Jeg er uddannet hos Hamsa Yoga i 2012 i Kerala i Sydindien og har siden suppleret med div. uddannelser og kurser i børneyoga, yogafilosofi- og psykologi, yogaanatomi,
og senest restorativ yoga.
Derudover har jeg en kandidatgrad i religionsvidenskab fra SDU hvor jeg skrev speciale om yoga.