Skip to content

Kontoret holder sommerferielukket fra og med fredag den 28. juni til og med onsdag den 7. august. Kontoret er lukket for personlig betjening frem til 1. september, men du kan træffe os fra 8. august på tlf. 6611 6845 mandag-torsdag kl. 10-14.

De 5 tibetanere

Få fornyet energi i din hverdag

På kurset lærer du fem enkle yogaøvelser, "De 5 tibetanere", der er beregnet til at give dig balance i krop og sind. Ved daglig udførelse af øvelserne øger du dit energiniveau og får mere overskud i hverdagen. Om du er smidig eller ej, ung eller gammel, mand eller kvinde, så er de tibetanere gode for dig og dit helbred.

Formålet med de 5 tibetanere:

Formålet med kurset er at introducere dig til de 5 tibetanere, samt historien bag øvelserne, så du selv kan fortsætte med at lave dem hjemme. De 5 tibetanere er fem enkle yogaøvelser, som bygger på troen om, at sygdom er forårsaget af en blokering af energistrømmen i kroppen. Øvelserne er således med til at genoprette energistrømmen, hvilket har mange fordele, idet du:

  • øger dit energiniveau
  • beroliger dit sind
  • forbedrer din styrke og bevægelighed

På kurset vil du høre mere om alle fordelene ved at inkorporere øvelserne i din hverdag

Hvem kan deltage?

Alle er velkomne til at deltage til de 5 tibetanere. Du behøver ikke at have kendskab til yoga.



Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 09.11.2024 10:00-12:00 FOF Vindegade 72 Karin Gøse
Underviser

Karin Gøse

Jeg hedder Karin Gøse og underviser i Yin Yoga og Hatha Yoga.

Jeg er uddannet Yogalærer samt fysioterapeut, og jeg kombinerer denne erfaring i min yogapraksis for at inspirere og dele yogaens spændende univers med andre.

Jeg er uddannet yogalærer i 2019 ved Ulla Umpa Kaur Steen i ”Essensen af yoga”, og jeg deltager løbende i efteruddannelse for at dygtiggøre mig. Når jeg dyrker yoga, giver det mig en helt speciel indre ro, det får min krop til at slappe af og får taget ”tempoet” ned i en travl hverdag, som gør, at jeg oplever at blive ”ladt op”, og får mere overskud.

Alt dette vil jeg gerne dele med dig. Håber vi ses på måtten!