Skip to content

Kontoret holder sommerferielukket fra og med fredag den 28. juni til og med onsdag den 7. august. Kontoret er lukket for personlig betjening frem til 1. september, men du kan træffe os fra 8. august på tlf. 6611 6845 mandag-torsdag kl. 10-14.

Musikalsk samvær og improvisation

Samvær i musikkens tegn!

I musikalsk samvær og improvisation fokuserer vi på nysgerrighed og det musikalske fællesskab. At opbygge kompetencer og øve teknik sker ved siden af, imens vi spiller. Du behøver ikke at kunne spille på et instrument for at deltage, og samtidig er instrumentkyndige lige så velkomne - kursets koncept er inkluderende uanset niveau. 

Kurset er for dig, der:
• Gerne vil spille musik sammen med andre
• Er nysgerrig på musikken og dens udfoldelsesmuligheder
• Kan lide at lege med rytmer, bevægelser og bruge din stemme
• Kunne tænke dig at prøve at spille på forskellige instrumenter
• I trygge rammer har lyst til at prøve kræfter med improvisation

På kurset arbejder vi ud fra en tro om, at alle mennesker i forvejen er musikalske. Gennem en legende tilgang og simple teknikker byder vi gruppens samlede musikalitet velkommen, og skaber øjebliksmusik. 

Undervejs skal vi blandt andet:
Tage afstand til begreber som ”rigtig og forkert musik”
Lære grundlæggende sammenspilsformer
Lytte til vores medspillere og stole på vores egne musikalske intuition
Øve os i gehør baseret musikudøvelse udenfor nodeark
Prøve forskellige instrumenter og udforske vores stemme
Afprøve simple improvisationsteknikker og skabe øjebliksmusik
Skærpe vores personlige og unikke udtryk

Undervisningen er tilrettelagt og prisen beregnet ved 6 deltagere pr. hold.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 22.10.2024 19:00-20:30 FOF Vindegade 72 Lewin Stöck
2 Tirsdag 29.10.2024 19:00-20:30 FOF Vindegade 72 Lewin Stöck
3 Tirsdag 05.11.2024 19:00-20:30 FOF Vindegade 72 Lewin Stöck
Se alle Se færre
Lewin FOF
Underviser

Lewin Stöck

Jeg er uddannet inden for Musicianship & Leadership af organisationen Music for People, som har en tilgang til musik, der inviterer alle, uanset musikalske kompetencer, til at være en del af et musikalsk fællesskab. Jeg har afholdt over 100 workshops i musikimprovisation - med en bred vifte af deltagere med meget forskellig musikalsk erfaring og kompetence. Tidligere deltagere fortæller, at de nemt føler sig trygge og tør udfolde sig i mine workshops.

Jeg er vokset op i et hjem med over 60 musikinstrumenter, og musik har fyldt meget hele mit liv. Til daglig arbejder jeg som musikfaglig medarbejder på et aktivitetshus for borgere med demenssygdomme.