Skip to content

Kontoret holder sommerferielukket fra og med fredag den 28. juni til og med onsdag den 7. august. Kontoret er lukket for personlig betjening frem til 1. september, men du kan træffe os fra 8. august på tlf. 6611 6845 mandag-torsdag kl. 10-14.

Fransk B2

Selvstændig sprogbruger

Dette kursus er en fortsættelse af B1 og henvender sig til dig, der ønsker at opnå større sikkerhed med det franske sprog og udvide kendskabet til franske forhold inden for kultur, politik, samfund og historie.

Du kan på dette niveau forstå længere, sammenhængende tale og ordudveksling på fransk standardsprog talt i et almindeligt tempo, forudsat at emnet er kendt. Du kan desuden læse og forstå moderne noveller og lettilgængelige romaner og artikler om aktuelle emner. Du kan frit og utvungent deltage i diskussioner på fransk om almindelige emner og udtrykke din mening på et almindeligt standardsprog.

Undervisningen

Kurset lægger vægt på de kommunikative færdigheder, som forbedres gennem f.eks. dialoger, spil og diskussioner på fransk. På dette kursus inddrages artikler, litterære tekster og multimedia som understøttende materiale. Den franske grammatik inddrages efter behov. 

Målet for dette kursus er at sætte dig i stand til at kommunikere afslappet på fransk i dagligdagssituationer og deltage utvungent i diskussioner på fransk om almindelige kendte emner på et almindeligt standardsprog.

Der oplyses om undervisningsmateriale ved 1. mødegang.

Information

  • Dato 18.09.2024-11.12.2024
  • Adresse FOF Kochsgade 31 A
    Kochsgade 31 A st.
    5000 Odense C
  • Lokale Lokale 2
  • Bemærkninger Dette er et kursus, hvor det franske sprog er i centrum i form af læsning og diskussioner. Vi vil læse nouveller, diskutere det læste, desuden vil artikler om fransk kultur, historie og aktuelle samfundsforhold ligeledes være en del af indholdet. Derudover spiller vi også. Forskellige former for sproglige spil og lytteøvelser samt vi inddrager oplæg fra kursisterne. Et kursus, hvor vi vil arbejde i en afslappet og hyggelig atmosfære, hvor alle deltagere kan komme til orde, kort sagt finde mod til at bruge det franske sprog. La langue française est au centre de ce cours. Forslag til læsning vil blive fremlagt ved første mødegang. Udgifter til bøger tilregnes.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 18.09.2024 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 A Gitte Madsen
2 Onsdag 25.09.2024 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 A Gitte Madsen
3 Onsdag 09.10.2024 17:00-18:40 FOF Kochsgade 31 A Gitte Madsen
Se alle Se færre
Gitte Madsen

Gitte Madsen

Jeg hedder Gitte Madsen. Underviser i fransk. Som ung tog jeg til Frankrig, hvor jeg var au pair. Det ene år au pair blev i alt til 12 år i det franske.  Fransk sprog og kultur har siden da, været en del af mit liv.  Nu i dag er fransk sprog og kultur stadig fascinerende og jeg rejser fortsat til Frankrig så ofte som muligt.  Denne interesse for det franske vil jeg gerne give videre til andre, og som underviser hos FOF kan jeg få lov til netop dette.