Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Keramik hos FOF København

Keramik for familier (7-10 år) – hver anden uge – 6 mødegange

Fantasi og kreativitet er noget, vi alle har i os – nogle gange er det blot blevet gemt væk og måske helt glemt i hverdagens mange gøremål.

Har I lyst til at slippe kreativiteten løs? Så tag forældre eller bedsteforældre med i hånden og kom på et hyggeligt kursus i keramikværkstedet.

I får en sjov og lærerig oplevelse sammen med andre familier, hvor vi former og trykker i leret, og der er mulighed for at lave både figurer og små brugsgenstande. Vi skal bl.a. lære pølseteknik, pladeteknik og kvætsning – alt efter hvilket projekt, I kaster jer over.

Vi former, leret brændes, og vi glaserer kreationerne. De færdige værker kan efter glasurbrændingen afhentes efter aftale. På kurset deler vi glæden ved at skabe og være kreative, og så har vi det sjovt!

Alle kan være med – uanset niveau. Vi skal både hygge og fordybe os undervejs og det vigtigste er, at I har lyst til at være kreative.

Medbring

I skal selv medbringe et forklæde. Husk også en madpakke og drikkevarer til frokosten.

Værd at vide

Prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet. Prisen er inkl. materialer.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 28.09.2024 10:00-12:35 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Rikke Hostrup
2 Lørdag 12.10.2024 10:00-12:35 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Rikke Hostrup
3 Lørdag 26.10.2024 10:00-12:35 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Rikke Hostrup
Se alle Se færre
Rikke Hostrup underviser hos FOF København
Underviser

Rikke Hostrup

Uddannelse: Kunstakademiet i Firenze (L’Accademia delle Belle Arti di Firenze) og cand.it i digital design.

Andre faglige kvalifikationer: Udstillingserfaring fra ind- og udland. Medlem af Billedkunstnernes Forbund. Indehaver af pop-up galleriet PugMaxi, som udstiller progressiv keramisk orienteret installationskunst. Har haft elever med på Børnenes Vårsalong på Københavns Rådhus – en censureret kunstudstilling for børn.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 2012, bl.a. som underviser i børnehuset på Louisiana, Københavns Kommunes Ungdomsskole og i eget regi som indehaver af Poetisk Pause.