Skip to content
Syning hos FOF København

Patchwork og quiltning

Her er holdet enten for dig, der glæder dig til at komme i gang med at sy patchwork, eller for dig der måske allerede er startet.

Der undervises i både maskin- og håndsyningsteknikker. Vi snakker om farve- og stofsammensætning og den historiske og kulturelle baggrund. Men først og fremmest skal vi være kreative og sy. Vi arbejder med forskellige traditionelle patchworkblokke, og måske ender vi med at skabe vores egne? Du vil lære at quilte og montere dit produkt.

Undervisningen er individuel, så alle kan, uanset forudsætninger og niveau, være med, og du kommer således til at arbejde med lige netop det, der interesserer dig. Der vil være inspirationsmateriale til både store og små ting, der kan bruges til tæpper, tasker eller andre brugsting.

Et par uger inden kursusstart vil du modtage en mail med forslag til køb af materialer.

 

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 25.09.2024 14:00-16:35 Lyngby, Trissen Anne Dorte Johanson
2 Onsdag 02.10.2024 14:00-16:35 Lyngby, Trissen Anne Dorte Johanson
3 Onsdag 09.10.2024 14:00-16:35 Lyngby, Trissen Anne Dorte Johanson
Se alle Se færre
Underviser

Anne Dorte Johanson

Uddannelse: Jeg er uddannet folkeskolelærer og tekstilformidler og videreuddanner mig til stadighed indenfor det tekstile felt.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg oversætter faglitteratur og laver håndarbejde til Hendes Verden. Jeg har syet for private og været en del af et butiksfællesskab hvor vi solgte egne kreationer.

Undervisning: Jeg har undervist i syning siden 2002 hos både FOF og på private syskoler. På mine kurser arbejder alle individuelt med egne ting baseret på lyst, interesse og fagligt udgangspunkt. Jeg vejleder og hjælper hele tiden, så slutresultatet bliver flot og kan bruges. 

Mine kursister siger om mig at; jeg er faglig dygtig, tålmodig, har humor, og kan redde enhver håndarbejdssituation.

Læs mere på annedortejohanson.dk