Skip to content
Tegning og maling hos FOF København og Nordsjælland

Grundkursus i tegning og maling

Få en grundlæggende introduktion til tegning, lys- og skyggelægning, komposition og farvelære. På kurset præsenteres du for forskellige grundlæggende tegne/malemåder og -teknikker. Vi arbejder med kul, blyant, akvarel og/eller akryl efter opstillinger, portræt og landskaber.

Når man skal lære at tegne og male, er det nødvendigt at begynde med at gengive sine motiver naturalistisk. Man træner derved bevidst sine sanser og øger evnen til at se og opfatte rum og form. Abstrakt maleri er i modsætning til, hvad mange tror, en kunstform, der bygger videre på – eller oven på - den naturalistiske. Så før man kaster sig over det abstrakte, skal man kende til de klassiske naturalistiske metoder. De danner udgangspunktet for de alle bildende kunstarter.

Vi lærer at tegne i perspektiv, og vi lærer at lægge skygger, sådan at rumfornemmelsen i billedet opstår. Med farvelæren får du en forståelse for, at også sammensætning af farver giver dynamik og dybde i billedet på subtile måder. Du lærer at sammensætte din egen palet og skabe dine egne kompositioner.

Værd at vide

Undervisningsformen varierer mellem tegne-/maleøvelser og fælles billedgennemgang.

En materialeliste vil blive tilsendt inden kursusstart.

Grundkurset i tegning og maling henvender sig til begyndere og lettere øvede.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 23.09.2024 09:30-12:15 FOF Huset, Ordrup Charlotte Hoff
2 Mandag 30.09.2024 09:30-12:15 FOF Huset, Ordrup Charlotte Hoff
3 Mandag 07.10.2024 09:30-12:15 FOF Huset, Ordrup Charlotte Hoff
Se alle Se færre
Charlotte Hoff
Underviser

Charlotte Hoff

Uddannelse: Charlotte Hoff er uddannet på Danmarks Designskole, tekstil- og billedkunst. Hun har desuden studeret på École Nationale Supérieure des Beaux-Arts, Paris ved professor i tegning og maleri Michael Salsmann og professor Jacky Chriqui. Charlotte har eksamen i Eksperimenterende billedfremstilling ved Lotte Müller, Den Pædagogiske Diplomuddannelse, Blaagaard Statsseminarium, og hun har studeret hos Ulrik Hoff, Tegne- og Maleskolen i Charlottenlund.

Andre faglige kvalifikationer: Charlotte Hoff har været daglig leder af Tegne-og Maleskolen (FOF Gentofte) siden 2002 og har sideløbende regelmæssigt afholdt kurser i tegning og maling i Nice, på Bornholm, i Italien og på Færøerne. Hun har samtidig i perioder været knyttet til Tisvilde Højskole, DTU og Blaagaard Seminarium som tegne- og malekunst-lærer. Charlotte har udstillet egne værker i ind og udland.

Undervisningserfaring: Charlotte har undervist siden 2002, primært i tegning, maleri og design. Hendes undervisning er individuel og gradueret efter den enkeltes kompetenceniveau og interesser. Der er en hyggelig og god arbejdsatmosfære på hendes hold, og mange af hendes kursister vælger at forsætte i flere år på kurserne; arbejdsfællesskaber og venskaber opstår.