Kursus med 6 mødegange inkl. museumsbesøg.
Elsker du at tegne og male, fotografere eller lave collager, men savner inspiration til, hvordan du kan arbejde med emner som komposition, farver, rumlighed, materiale og teknik, så er dette kursus lige noget for dig. Med dette kursus får du en værktøjskasse fyldt med forskellige redskaber, der kan inspirere dig i dit arbejde med billedudtryk.
Sammen vil vi også analysere forskellige typer af kunstværker med henblik på at undersøge, hvordan kunstnerne anvender billedkunstneriske virkemidler som perspektiv, det gyldne snit, linjer og flader, lys og skygge, kolde og varme farver, geometriske og organiske former, plasticitet, teknik og materiale i deres kunstneriske udtryk. De kunstværker, vi analyserer, er specielt udvalgt, så vi har mulighed for at sætte ord på forskellige typer udtryk og forskellige typer medier.
Sidste gang tager vi sammen på SMK, hvor vi går på jagt i salene og undersøger, hvordan kunstnerne har brugt de billedkunstneriske virkemidler, materialer og teknikker i virkeligheden.
Se tidspunkt for museumsbesøget i kalenderen. Entré til SMK er ikke inkluderet i kursusprisen.
Det er muligt at låne en skammel og medbringe den i udstillingen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 05.11.2024 | 13:00-15:00 | Byens Hus, Hellerup | Helene Lykke Evers |
2 | Tirsdag 12.11.2024 | 13:00-15:00 | Byens Hus, Hellerup | Helene Lykke Evers |
3 | Tirsdag 19.11.2024 | 13:00-15:00 | Byens Hus, Hellerup | Helene Lykke Evers |
4 | Tirsdag 26.11.2024 | 13:00-15:00 | Byens Hus, Hellerup | Helene Lykke Evers |
5 | Tirsdag 03.12.2024 | 13:00-15:00 | Byens Hus, Hellerup | Helene Lykke Evers |
6 | Tirsdag 10.12.2024 | 13:00-15:00 | Byens Hus, Hellerup | Helene Lykke Evers |
Se alle Se færre |
Helene er mag.art. i kunsthistorie og storforbruger af museale kunstoplevelser. Hun har i mere end 10 år arbejdet som formidler og underviser ved flere forskellige museer og folkeoplysningsskoler i hele landet.
Som kunstformidler er det vigtigt for hende, at deltagerne på hendes hold har mulighed for at opleve kunsten med egne øjne. Hun er både informativ, underholdende og spørgende i sin formidling, da kunsten for Helene først bliver levende, når den bliver set og italesat af den nysgerrige beskuer.