Skip to content
Yoga og mindfulness hos FOF København

Hot yoga

Sved igennem med hot yoga i København – yoga i et 32° varmt lokale

Hot yoga er en rolig, men intens yogaform, som foregår i et opvarmet lokale. Varmen løsner spændinger i din krop og hjælper musklerne til at blive mere afspændte. Det betyder, at du kan komme længere ind i stillingerne, og de dybe stræk gør kroppen mere smidig. Du sveder mere i varmen, og hot yoga er derfor også kendt for at sætte gang i forbrændingen og rense kroppen for affaldsstoffer. 

Undervisningen i hot yoga består af en serie af statiste yogastillinger og åndedrætsøvelser i et roligt tempo med tid til at mærke kroppen. Lokalet er opvarmet til ca. 32°, og stillingerne er de samme, som du kender fra f.eks. hatha yoga. Underviseren hjælper dig til at udføre stillingerne korrekt og sikkert, så du ikke overbelaster kroppen. Hvis kontorkroppen knirker, og du lider af ømme led, så er hot yoga sagen. Når først du har vænnet dig til varmen i hot yoga, vil du opleve en intens og effektiv træning, som gør dig smidig og stærk. Hot yoga udfordrer samtidig din balance og udholdenhed, træner dit fokus og udvikler dit mentale overskud.

Hvem er undervisningen i hot yoga henvendt til?

Hot yoga er for alle – både nybegyndere og garvede, gamle og unge, mænd og kvinder. Men vi fraråder dig at dyrke hot yoga, hvis du er gravid. 

Vigtigt at vide om hot yoga

Hot yoga er en varm fornøjelse, og du kommer til at svede, så medbring et ekstra håndklæde til yogamåtten. Husk også at drikke rigeligt med vand både før og efter hot yoga. 

Hvilket niveau foregår undervisningen på i hot yoga?

Vores yogahold er som udgangspunkt ikke opdelt i niveauer. Hvis andet er tilfældet, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen. Det betyder, at du kan deltage på alle FOF Københavns yogakurser uanset om du er nybegynder eller har dyrket yoga i mange år. Yoga er ikke en holdsport – derfor er der plads til både begyndere og øvede på de fleste hold. Underviseren tilpasser sin undervisning efter den enkeltes behov og niveau. Du er ikke til besvær som nybegynder. Prøv dig frem og bed endelig om hjælp fra din underviser undervejs.

Hvem underviser i hot yoga?

Vores yogaundervisere er erfarne og kompetente med en bred vifte af erfaringer fra både ind- og udland, og de holder sig opdaterede med den nyeste viden om yoga og yogaundervisning. Du kan læse om underviseren under det enkelte hold.

Hvor kan jeg tilmelde mig kurserne i hot yoga?

Du kan se alle vores hot yogahold herunder. Her kan du også tilmelde dig yogaundervisningen i København. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig på tlf. 4596 0100 eller e-mail hej@fofkbh.dk

Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.

Filtrér