Skip to content
Blid og skånsom yoga på FOF-kursus

Genopbyggende og restorativ yoga – workshop

Få en dejlig start på weekenden med en skøn workshop, der byder på blid yoga for alle.

Dette hold er skabt til at give dig en dyb følelse af ro og fornyelse. Under workshoppen vil du opleve fornyet energi og indre balance.

Vi guider dig gennem blide øvelser i et langsomt og afslappende tempo, som hjælper krop og sind med at løsne op for spændinger. Forbindelsen mellem krop, åndedræt og sind bliver nænsomt vækket og giver dig øget velvære og overskud.

Vi lægger vægt på at skabe en rolig og tryg atmosfære, hvor du kan give slip på hverdagens bekymringer og fordybe dig i øjeblikket.

Efter workshoppen vil du føle dig fornyet og fuld af indre ro og velvære.

Information

  • Dato 26.10.2024-26.10.2024
  • Adresse Foreningshuset Rungstedvej, Hørsholm
    Rungstedvej 23
    2970 Hørsholm
  • Lokale Bevægelseslokale 1
  • Bemærkninger Tæpper, yogamåtter og alt andet nødvendigt udstyr har vi til rådighed i lokalet, men du er også velkommen til at medbringe egen yogamåtte og evt. et tæppe til afspændingen. Kom gerne omklædt, da vi har begrænsede omklædningsmuligheder i Foreningshuset. Der er ingen badefaciliteter. Du har mulighed for gratis parkering i området. Det kan dog være vanskeligt at finde en p-plads, beregn derfor lidt ekstra tid, hvis du kommer i bil.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 26.10.2024 10:00-13:00 Foreningshuset Rungstedvej, Hørsholm Barbara Hage
Underviser

Barbara Hage

Barbara Hage har en klassisk uddannelse fra foreningen Dansk Yoga – en af Danmarks ældste yogaforeninger med over 100 lærere overalt i landet.

Desuden har hun videreuddannet sig med inspiration fra forskellige andre yogagrene og -lærere i både ind- og udland.

Har undervist i over 25 år på aftenskolerne og har private hold i København i genopbyggende yoga. Derudover har Barbara i mange år haft sommerkurser i Grækenland og om vinteren i Sri Lanka.