Skip to content

Find vitaliteten i din overgangsalder – 3 ugers yogaworkshop

Kæmper du med din overgangsalder, og føler du dig i ubalance i krop og sind? Så find balancen og vitaliteten i denne workshopforløb med yin- og hormonyoga, meditation og korte oplæg til refleksion.

Overgangsalderen markerer et skifte i livsfaser og kan være en god mulighed for at genopfinde dig selv og være i livet på en ny måde. I Østen kaldes denne fase for "kvindens andet forår".

I vores kultur er overgangsalderen udskældt, lidt tabubelagt og omgivet af mange myter. Der sker forandringer, men de er meget forskellige fra kvinde til kvinde. Nogle lider af svedeture, humørsvingninger, træthed, søvnproblemer, ømhed i led og hjertebanken. Andre mærker meget mindre til det fysiske og mere til det mentale. Det kan være som uro, utilfredshed og tristhed. Yin- og hormonyoga er en virkningsfuld vej til at stabilisere og balancere kroppen. Føler du dig lidt fremmedgjort i din egen krop, så kan du i forløbet få mulighed for at genetablere kontakten og favne kroppen og dens forandringer. Yoga, meditation og refleksion åbner og styrker din mentale og fysiske balance, og forløbet gør det synligt for dig at se mulighederne i denne livsfase.

Overgangsalderen er et vilkår i livet, men i stedet for at se den som tab af ungdom og kvindelighed, så kan vi se den som en genstart og en mulighed for at nyde livserfaringen og friheden. 

I forløbet vil vi berøre temaer som:

  • Hormoner og kroppens forandringer
  • Kvindelighed, alder og udseende
  • Familie, parforhold og relationer
  • Overgangsalderen i en østlig forståelse

En mødegang forløber nogenlunde sådan her:

  • Groundingøvelser og kort præsentation af dagens tema – f.eks. kroppens forandringer i overgangsalderen
  • Meditation med afsæt i udvalgt tema
  • Mulighed for at dele tanker og reflektere over temaet
  • Yin yoga i ca. 1,5 time
  • Afrunding og forslag til hjemmeøvelser, som kan balancere krop og sind

Ønsket med denne workshop er at skabe et fælles rum, hvor der er plads til at være med sine tanker, følelser og krop i overgangsalderen. Vi ønsker at skabe et afslappet rum, hvor vi kan balancere kroppen og reflektere, inspirere og støtte hinanden i at finde vitaliteten og accepten i denne fase af livet. Det er selvfølgelig frit for den enkelte, hvad man deler.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 17.11.2024 16:30-19:30 FOF Lyngby Hovedgade Tine Mark Jensen
2 Søndag 24.11.2024 16:30-19:30 FOF Lyngby Hovedgade Tine Mark Jensen
3 Søndag 01.12.2024 16:30-19:30 FOF Lyngby Hovedgade Tine Mark Jensen
Underviser

Tine Mark Jensen

Udannelse: Manuvision-træner og behandler, yin yoga-lærer, NLP-Coach, ansigtsrefelksterapeut, cand.comm. og lærer. Læs mere om mig på www.corpo.nu.

Undervisningserfaring: Underviser i manuvisiontræning samt ekstern lektor og underviser ved Kommunikation på Roskilde Universitet.

Øvrig erfaring: Arbejde som coach, manuvisionbehandler, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet og selvstændig kommunikationkonsulent med speciale i sundhedsfremme og -forebyggelse.