Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Hensyntagende motion hos FOF København

Senior Fitness – Rudersdal Kommune – via sundhedscenter

Senior Fitness er et træningshold for dig, der har deltaget i et genoptræningsforløb på Teglporten Genoptræning på grund af diabetes, kræft, slidgigt, KOL, overvægt eller balanceproblemer. På dette hold kan du vedligeholde eller styrke dit funktionsniveau samt få ideer til yderligere hjemmetræning.

Vi træner bevægelighed, styrke, kondition, stabilitet og balance, og vi har åndedrættet med under øvelserne. Træningen starter med opvarmning på kondicykler efterfulgt af fritstående opvarmningsøvelser. Derefter fortsætter vi med siddende og stående øvelser og afslutter træningen med liggende øvelser på gulvet.

Øvelserne er med egen kropsvægt samt med redskaber som stepbænke, elastikker, store og små bolde, balancepuder og håndvægte/vægtstænger.

Træningen vil ofte foregå som cirkeltræning, hvor der indgår konditions- og styrketræningsøvelser. Der vil som led i træningen ofte være skift mellem to eller flere øvelser ad gangen.

Værd at vide

  • Der vil ikke være træning med styrketræningsmaskiner.
  • Vi tilstræber variation af træningen, og der tages individuelle hensyn.
  • Der er mulighed for at støtte sig til cykler eller barre under de stående øvelser.
  • Vi forventer, at du kan komme op og ned fra gulvet selvstændigt – evt. med støtte fra stol.
  • Der vil være musik undervejs.

Medbring

Husk at medbringe træningstøj, gode sko, håndklæde til madrassen og en vandflaske.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 07.08.2024 16:15-17:45 Genoptræningscenter Teglporten Samuel Grønning
2 Onsdag 14.08.2024 16:15-17:45 Genoptræningscenter Teglporten Samuel Grønning
3 Onsdag 21.08.2024 16:15-17:45 Genoptræningscenter Teglporten Samuel Grønning
Se alle Se færre
Underviser

Samuel Grønning

Uddannelse: Jeg er uddannet fysioterapeut hos Professionshøjskolen København i juli 2019 og har praktiseret faget lige siden afslutningen af uddannelsen.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg er meget passioneret for styrketræning- og styrkeløft. Jeg har en bred erfaring inden for programplanlægning til specifikke mål, f.eks. øget styrke eller øget muskelmasse. Jeg følger konstant med i hvad, der rør sig inden for trænings-og ernæringsverdenen. Jeg har også kurser i længerevarende smerte og forståelsen af denne.

Undervisningserfaring: Jeg har været træningsinstruktør på hold og med individuelle, underviser på på KOL rehabiliteringsforløb »De 10 vigtigste faktorer for styrketræning« og haft stor erfaring med at træne ældrepersoner hos Genoptræningscenter Teglporten som mit daglige virke. Jeg vil meget gerne dele min erfaring og min passion for træning med dig, så du kan komme tættere på dit mål eller blot vedligeholde den funktion, du allerede har.