Skip to content
Lær fransk hos FOF København

Fransk – begyndere – lynkursus

Elsker du Frankrig, og drømmer du om at lære fransk? Så er vores super-intensive kursus over fem hverdage eller en weekend noget for dig. Du kommer langt med at kunne de allermest basale gloser, når du rejser rundt i Frankrig og andre fransktalende lande.

Hvordan foregår undervisningen?

Vores kurser i fransk for begyndere er for dig, der intet kendskab har til sproget. Med andre ord, så starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen. Du lærer at indlede en samtale og introducere dig selv. Vi øver forskellige situationer, så du fx er klædt på til at spørge om vej eller bestille mad på restaurant.

Det vigtigste er, at du kommer i gang med at tale. Undervejs vil du også få et indblik i den franske kultur og hverdagen i landet.

For deltagere helt uden forkundskaber. 

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 26.08.2024 10:00-12:35 Lyngby, Jernbanepladsen Patrick Bouillaud
2 Tirsdag 27.08.2024 10:00-12:35 Lyngby, Jernbanepladsen Patrick Bouillaud
3 Onsdag 28.08.2024 10:00-12:35 Lyngby, Jernbanepladsen Patrick Bouillaud
Se alle Se færre
Patrick Bouillaud underviser hos FOF
Underviser

Patrick Bouillaud

Uddannelse: Jeg har læst jura og økonomi på Paris II Universitet, samt engelsk på Paris X Universitet.

Undervisningserfaring: Jeg er franskmand og født i Paris. I 1985 flyttede jeg til Danmark, hvor jeg har undervist voksne i det franske sprog i mere end 25 år. Jeg har 15 års undervisningserfaring fra undervisning på Berlitz International Denmark A/S, hvor jeg underviste i både hverdagsfransk og erhvervsfransk. Kort efter ansættelse og pædagogisk træning hos Berlitz, begyndte jeg også at undervise i fransk for FOF. Jeg arbejder pt. som underviser i fransk hos FOF- København og på diverse private sprogskoler i København.

Andet: Som engageret lærer har jeg udviklet min egen undervisningsmetode for at forenkle indlæring af fransk grammatik og gøre det franske sprog mindre skræmmende. Jeg elsker at undervise og bruge humor i undervisningen. ”Det er vigtigt, at vi griner MED hinanden og ikke AF hinanden. Mine kursister skal ikke være bange for at lave fejl!”. Jeg synes, at det er meget vigtigt at skabe et afslappende og støttende læringsmiljø, hvor eleverne kan føle sig trygge og tør udtrykke sig på fransk.