Skip to content
Lær japansk hos FOF København

Japansk – niveau A2+

Har du allerede en smule kendskab til japansk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i japansk niveau A2?

Dette kursus er en god forberedelse til din ferie eller forretningsrejse i Japan, hvor du ønsker at begå dig på simpelt japansk.

Hvordan foregår undervisningen?

Vi fokuserer på at tale, læse og skrive, men der bliver også tid til at høre lidt om japansk kultur, om sæder og skikke og om den japanske hverdag. Kurserne er derfor også velegnede for erhvervsfolk. På dette kursus øver vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau.

Vores kursus i japansk niveau A2+ er for dig, der har kendskab til sproget. Med andre ord bygger vi videre på et sprogligt fundament. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen. Du lærer at indlede en samtale, introducere dig selv og sige simple fraser. Vi træner sprogforståelsen og grammatikken gennem mundtlige øvelser og rollespil, og ser filmklip for at dykke ned i udtalen. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at tale.

Vi arbejder eksempelvis med subwaykort fra Tokyo og emballage fra et japansk supermarked som vi prøver at forstå. Vi lærer også tallene og arbejder med de japanske skrifttegn. Undervejs vil du også få et indblik i den japanske kultur og skikke, samt hverdagen i solens rige.

Hvem er målgruppen?

Japansk niveau A2+ er for dig, som allerede kan forstå meget enkle ytringer, når folk taler langsomt og tydeligt. Du har kendskab til alfabetet og kan læse forskellige simple tekster som eksempelvis skilte. Kontakt underviseren for valg af niveau og vejledning. Kurset er for deltagere med kendskab til japansk, hiragana og katakana svarende til japansk niveau A1+/A2.

Kursusgebyret er lettere forhøjet, så vi kan starte hold med få deltagere. 

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

  • Dato 17.09.2024-29.04.2025
  • Adresse KBH K, Nørregade
    Nørregade 7 C, 1.th.
    1165 København K
  • Lokale Lok.4
  • Bemærkninger Undervisningsmateriale: Genki 2 an integrated course in elementary Japanese third edition, fra The Japan Times publishing. Workbook Genki 2 an integrated course in elementary Japanese third edition, fra The Japan Times publishing. Vi er kommet til lektion 14. Er du ny kursist kan undervisnings materiale evt. købes hos underviser.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 17.09.2024 17:00-18:40 KBH K, Nørregade Ayako Onodera Vig
2 Tirsdag 24.09.2024 17:00-18:40 KBH K, Nørregade Ayako Onodera Vig
3 Tirsdag 01.10.2024 17:00-18:40 KBH K, Nørregade Ayako Onodera Vig
Se alle Se færre
Underviser

Ayako Onodera Vig

Uddannelse: Jeg har studeret kunst og kunsthistorie på universitetet i Tokyo.

Undervisningserfaring: Siden 1999 har jeg undervist i japansk hos FOF.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har skrevet mange artikler om Danmark - og om danske nyheder - til japanske tidskrifter i det nordlige Japan.
Derudover har jeg deltaget i efteruddannelser og i workshop for japansk sprog og er medlem af en japansk tegruppe i Danmark.

Andet: Jeg er født og opvokset i Japan, og har været bosat i Danmark siden 1999.