Skip to content
Efterårssanketur

Eksklusiv efterårssanketur med mad over bål – Asserbo Slotsruin

Det er blevet tid til efterårets sidste sanketur, og her skal vi på jagt efter nødder og efterårssvampe.

I Tisvilde Hegns farverige omgivelser blandt skovens vådsøde duft dukker svampene op som små skovskatte. Vi går på jagt i den smukke skov, hvor også de mægtige nøddetræer har smidt deres næringsrige nødder. Efter høst tænder vi op i bålet, og i flammernes varme disker vi op med smagsprøver fra skovens lækkerier.

Hvad skal der ske?

Vi starter med et kort teoretisk oplæg. Du skal derfor medbringe den lille svampeguidebog du har modtaget på mail. Vi klæder dig på til at kunne tage på svampetur uden guides. Langsomt og med sanserne åbne bevæger vi os ud i den våde skovbund. Her tager vi på halvanden times sanketur og håber på at finde efterårets sidste svampe. Trompetsvamp og tragtkantarel er nogle af skattene, som vi går efter. 

I skoven håber vi også at finde hasselnødder og måske endda spisekastanjer. Med friskplukkede urter går vi mod bålstedet, hvor vi sammen skal i køkkenet. Her lærer du om tilberedelse af de vilde ingredienser og dagen afsluttes med varme smagsprøver.

Forhåbentlig kan du blive inspireret til at erstatte en tur i supermarkedet med en tur i skoven, næste gang du er sulten.

Finder vi spisesvampe?

Svampejagt er netop en jagt. I modsætning til med planterne er det umuligt at forudse, hvornår svampene dukker op og hvor. Måske kommer vi til at høste en dejlig stor portion spisesvampe, måske ikke. Sådan er svampejagt uforudsigeligt. Uanset hvad, bliver du klædt på til at kunne identificere spiselige svampe, når du støder på dem i fremtiden, og vi har backupplaner til madlavning, hvis vi ikke finder svampe, så du går ikke hjem uden bålmad.

Medbring

Husk at tage varmt tøj på, som passer til vejret. Medbring også en svampekurv, hvis du ønsker at tage svampefund med hjem. Derudover skal du selv tage spisegrej med: skål/dyb tallerken, bestik og glas.

Værd at vide

Alle med interesse for frisk luft, mad og naturen vil stortrives på denne forfriskende tur. Det er sjovt at gå på sanketur og perfekt som en udflugt for hele familien i en weekend. Til denne tur behøves du ikke tilmelde dine børn – bare tag dem med.

Information

  • Dato 05.10.2024-05.10.2024
  • Adresse Parkering Asserbo Slotsruin
    Bisp Absalons Vej 20
    3300 Frederiksværk
  • Lokale Parkeringsplads Asserbo Slotsruin
  • Bemærkninger Hvad skal I have med?Varmt tøj til vejret!! Gerne også en svampekurv, hvis du ønsker at medbringe svampe med hjem. Service: skål/dyb tallerken, bestik og glas. Kort inden kursusstart vil du få svampeguiden tilsendt, så du kan printe den ud til brug på dagen.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 05.10.2024 11:00-16:00 Parkering Asserbo Slotsruin Jacob Hoedeman
Jacob Hoedeman
Underviser

Jacob Hoedeman

Jeg hedder Jacob og glæder mig til at undervise i bæredygtig, sund og lokal mad.
Gennem de sidste 7 år har jeg eksperimenteret med at leve alternativt. Jeg har blandt andet boet i en forladt hytte i Norge og blaffet til Vestafrika. Men samtidig med det formåede jeg at færdiggøre en bachelor i Internationale Miljø- og Udviklingsstudier.
Det var under denne uddannelse det for alvor gik op for mig, hvor rådden den industrielle fødevareindustri er. Som alternativ og modstand på at støtte den blev jeg vegetar og begyndte at finde vilde spiselige vækster i naturen, hvilket førte til at jeg blev en del af virksomheden »Vilde Krydderier«.
Vores mission er at genskabe forbindelsen til naturen gennem lavpraktisk viden, som vi kan bruge i vores daglige madlavning. Derfor er jeg glad for at kunne tilbyde kurser i netop dette og give dig inspiration til brug af naturens gaver.