Skip to content

Vi er i gang med at oprette forårets aktiviteter. Kurser, foredrag og udflugter kommer på hjemmesiden løbende, indtil alt er klar fra ca. midt december.

Meditation/klangmeditation

Find ro og fred

Dette hold er både for dig, der endnu ikke har en meditationspraksis og dig, der gerne vil være i et fællesskab omkring meditation. Du vil blive guidet trygt gennem forskellige åndedrætsøvelser, og hver gang afrunder vi med en guidet klangmeditation for dyb afspænding og ro.

Alle kan være med på dette hold. 

 
 

Information

  • Dato 17.09.2024-26.11.2024
  • Adresse FOF Vindegade 72
    Vindegade 72
    5000 Odense C
  • Lokale 2, stuen
  • Bemærkninger At meditere bidrager til at finde ind til den autentiske udgave af dig, til at finde ro og slutte fred. Vi mediterer med fokus på åndedrættet. I starten af forløbet vil jeg guide dig trygt gennem alle meditationer og efterhånden vil vi øve at meditere med mindre guidning og i stilhed. Meditativ bevægelse og meditation til klange og vibrationer fra syngeskåle vil være en del af programmet. Holdet henvender sig til alle.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 17.09.2024 19:20-20:30 FOF Vindegade 72 Marianne Risager
2 Tirsdag 01.10.2024 19:20-20:30 FOF Vindegade 72 Marianne Risager
3 Tirsdag 08.10.2024 19:20-20:30 FOF Vindegade 72 Marianne Risager
Se alle Se færre
Marianne-Risager-web
Underviser

Marianne Risager

Jeg hedder Marianne Risager og jeg underviser i blid yoga med klang, mindfulness og meditation/klangmeditation. Nøgleordet i al min undervisning er RO; jeg tilstræber at skabe trygge rammer, hvor du som deltager vil kunne fordybe dig, give slip på omverden, være til stede i nuet og vende blikket indad.

Med andre ord: få en pause fra hverdagens travlhed og lade op.

Jeg er uddannet yogalærer fra DGI med supplerende uddannelse ”Yoga mod stress” fra Anne Goncalves. Derudover er jeg mindfulness-lærer og har også en klangaktør-uddannelse. Jeg holder mig løbende opdateret via kurser og workshops. Mine syngeskåle er en fast del af min undervisning: skålenes klange og vibrationer bidrager til dyb ro i krop og sind. Måske endda til en lille lur 😉

Det bedste ved at undervise er dialogen med mine kursister og at opleve, hvordan vi sammen får skabt rammerne for et ugentligt pusterum.

Alle kan være med, uanset erfaring, alder og uanset om du føler dig smidig eller stiv i kroppen. Vi er alle forskellige og det er der plads til.