Skip to content
Efterfødselstræning hos FOF København

Familieyoga med motorik – baby 3-6 mdr.

Kom og vær med på et hyggeligt hold for din baby og dig.

Familieyoga baby henvender sig til små børn og forældre på barsel. Her vil vi især være optaget af babys sanser, motorik og nærværet sammen med mor/far. Der vil indgå elementer fra både rytmik, tumlastik og yoga. Vi synger, tumler og opdager, hvad vores krop kan i bevægelse og ro. Vi laver babymassage og udforsker alle sanserne. De voksne får desuden mulighed for at genopbygge lidt fysisk styrke og balance i simple yogaøvelser, hvor baby er med som balance, vægt og fokuspunkt for opmærksomheden.

Alle kan være med!

Familieyoga med rytmik hos FOF KBH Familieyoga med rytmik

Medbring

Husk håndklæde og medbring gerne massageolie til baby.

Værd at vide

Kurset foregår på børnenes præmisser i en hyggelig atmosfære. Prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 18.09.2024 11:15-12:00 FOF Gentoftegade Liv Astrid Bengtsson
2 Onsdag 25.09.2024 11:15-12:00 FOF Gentoftegade Liv Astrid Bengtsson
3 Onsdag 02.10.2024 11:15-12:00 FOF Gentoftegade Liv Astrid Bengtsson
Se alle Se færre
Underviser

Liv Astrid Bengtsson

Uddannelse: Jeg er uddannet yogalærer i hatha og vinyasa i 2024 samt certificeret yogalærer for børn, unge og familier med overbygning i yoga for børn med særlige behov. Jeg er desuden uddannet pædagog med mere end 10 års erfaring med pædagogisk arbejde med børn i alle aldre og med alle behov. Jeg kom til min første yogaklasse i 2006, jeg er uddannet som pædagog i 2012, og jeg tog mit første kursus i børneyoga i 2016.

Andre faglige kvalifikationer: Siden min første time på yogamåtten har yogaen fået en større og større plads i både mit hjerte og mit arbejdsliv gennem årene. Jeg har taget flere uddannelser indenfor yoga og mindfulness for børn og unge og udviklet min egen viden og praksis indenfor familieyoga. Jeg har altid inddraget børneyoga i mit arbejde som pædagog med både de helt små børn, de store teens og i mit arbejde med børn med særlige behov. Gennem tiden har jeg undervist mere end 1600 timer i børne- og familieyoga. Jeg er optaget af, hvordan vi gennem yoga kan styrke børns kropsforståelse, motorik, sanseintegration, selvomsorg og sociale forståelse. Gennem øvelser for både kroppen og sindet får børn og unge forståelse for deres egne og andres følelser, en øget styrke både fysisk og psykisk samt et udviklet sprog for behov og følelser. Desuden er børne-, teen- og familieyoga bare virkelig sjovt, en god fælles oplevelse og en kilde til store grin og glæde. Det er både skønt for børns og unges fællesskaber, og det giver dejlige fælles oplevelser i familien.

Undervisningserfaring: Jeg har gennem 10 år undervist børn og unge i yoga i daginstitutioner, skoler og på workshops i børneyoga for pædagoger og lærer. Jeg har desuden haft egne hold i foreningsregi og via min egen virksomhed. Disse hold har primært været teenyoga og familieyoga for forskellige aldersgrupper mellem 1-12 år. Jeg har desuden undervist voksne i yoga siden starten af 2024.

Andet: Se evt. mere om mig på spireyoga.dk