Skip to content
Myter og overtro

Skrivekursus – Myter og Overtro – niveau 3

Her tager vi skridtet videre og arbejder med mytedannelse – hvordan vi selv skaber myter, både personligt og kulturelt. Myter er ikke kun oldtidslevn, men noget der hele tiden er under udvikling. Samfundet i dag er fyldt med myter og overtro, men de er ikke altid til at se eller opdage, fordi de fremstår som naturlige.

På dette kursus vil vi arbejde eksperimenterende med myter i samfundet og i vores eget liv og udvikle en ny folketro, der opstår i fremtiden. Vi undersøger, hvordan myter og overtro opstår i nutiden – både individuelt og samfundsmæssigt – og eksperimenterer med at blande mytiske fortællinger i forskellige former (poesi, essay, novelle). Vi skriver tekster, der går dybere – enten personligt eller eksistentielt – og arbejder med længere og mere reflekterede tekster, der skaber en moderne myte eller en eksistentiel fortælling.

Kursets fokus:

  • Moderne mytedannelse: Hvordan skaber vi myter om os selv og vores tid?
  • Hvordan afmytologiserer man?
  • Eksperimenter med at blande myter og overtro i nye fortælleformer (poesi, essay, novelle).
  • Skriveøvelse: Skriv en myte om noget i dit eget liv – eller en ny folketro, der opstår i fremtiden.
  • Teori om moderne myter: Roland Barthes Mythologies.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 18.11.2025 18:00-20:35 Skolen på Islands Brygge,udsk., Kbh S Camilla Hornung
2 Tirsdag 25.11.2025 18:00-20:35 Skolen på Islands Brygge,udsk., Kbh S Camilla Hornung
3 Tirsdag 02.12.2025 18:00-20:35 Skolen på Islands Brygge,udsk., Kbh S Camilla Hornung
Se alle Se færre
Underviser

Camilla Hornung

Uddannelse: Jeg har en kandidatgrad i litteratur fra Lunds Universitet.

Undervisningserfaring: Min undervisning kombinerer klassiske og eksperimenterende metoder, hvor både proces, leg og fordybelse er i fokus. I mine læseklubber åbner spejlende tekster op for nye perspektiver og meningsfulde samtaler, mens mine skrivekurser giver deltagerne mulighed for at udforske og udvikle deres egen stemme i et trygt og kreativt rum.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg er forfatter, musiker og litteraturformidler og arbejder i krydsfeltet mellem litteratur, musik og scenekunst. Jeg har stor erfaring med at skabe inspirerende læsefællesskaber og kreative skrivekurser. Derudover har jeg undervist på biblioteker, festivaler og kulturprojekter, hvor jeg har arbejdet med litteraturformidling, værtskab og kunstneriske formater på tværs af genrer.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig på Camillahornung@gmail.com.