Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Klassisk tegning med underviser David Dellagi hos FOF København

Klassisk tegning – begyndere og øvede

Drømmer du om at kunne tegne, og har du lyst til at fordybe dig i stregens betydning, perspektivlære, komposition, konstruktion, proportioner, lys og skygge, så er dette kursus lige noget for dig.

Gennem forskellige øvelser bliver du introduceret for et system, der gør det muligt at kunne afbilde tredimensionelle former på en todimensionel flade.

Vi arbejder med opstilling, figur, portræt, natur og inspirerende billedmateriale.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 31.01.2024 10:00-12:35 Kulturcenter Mariehøj David Dellagi
2 Onsdag 07.02.2024 10:00-12:35 Kulturcenter Mariehøj David Dellagi
3 Onsdag 21.02.2024 10:00-12:35 Kulturcenter Mariehøj David Dellagi
Se alle Se færre
David Dellagi underviser hos FOF København
Underviser

David Dellagi

Uddannelse: Jeg har været i mesterlære hos billedkunstneren Evgenii Brukman, 1988-1992. Derudover er jeg cand.mag. i Filmvidenskab og Kunsthistorie fra Københavns Universitet.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har en mangeårig praksis som udstillende billedkunstner inden for forskellige medier som maleri, skulptur, tegning, akvarel og film. Jeg har dog særligt fokus på maleri og tegning. Jeg har haft base i København med en afstikker i et par år til London. Mine værker har været udstillet vidt og bredt på bl.a. Rønnebæksholm, Skive Kunstmuseum, Kunsthal Charlottenborg, Marie Kirkegaard Gallery, Galleri Christoffer Egelund, Danske Grafikere, såvel som i New York, London, Los Angeles, Stockholm og Mexico City. Mit professionelle virke som billedkunstner har udviklet mine faglige, håndværksmæssige færdigheder, og mine kurser henvender sig til elever, der ønsker at udvikle deres kunstneriske færdigheder gennem metoder, som trækker på solide traditioner og praktisk erfaring.

Undervisningserfaring: Jeg har flere års erfaring som billedkunstlærer og har undervist de fleste aldersgrupper med fokus på maleri og tegning. Jeg er fast underviser på Rudersdal Billedskole, har undervist på Københavns Kunstskole og kører samtidig kurser for AOF og FOF. Jeg har tillige været gæsteprofessor på Det Kongelige Danske Kunstakademi.