Skip to content

Ungarn – de bedste vine fra det gamle Østeuropa?

Ungarn – de bedste vine fra det gamle Østeuropa?

I en lang og berømmelig periode i 1600-, 1700- og 1800-tallet samt første halvdel af 1900-tallet var dessertvinene fra det ungarske Tokaji-distrikt nogle af de dyreste og mest berømte vine i verden. Men under mere end 40 års kommunistisk styre blev de kastet ud i en uheldig tilværelse, hvor kvaliteten dalede.

De har nu fået genoprettet deres ry, men i mellemtiden er de søde vine desværre gået af mode. Dette er desværre grundet af, at de fantastiske vines priser er lave i forhold til andre vine i dag. 

Da Jerntæppet for 30 år siden endelig gik op igen, og da siden EU blev udvidet med bl.a. de tidligere østlande Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet, var Ungarn allerede dengang nok det mest interessante land i forhold til vin, og så tidligt som i starten af 1990’erne blev der foretaget store investeringer fra de vestlige lande. Især franske og engelske investorer så potentiale i det berømte Tokaji-distrikt med dets historiske dessertvine.

Ungarn har ca. 65.000 hektar vinmarker, det vil sige ca. det dobbelte af Bourgogne eller Champagne. Vi skal gennemgå Ungarns vindistrikter og vinhistorie og smage og vurdere, hvor landet står som vinland i dag. Vi smager både tørre hvide, røde og et par af de berømte søde dessertvine fra Tokaji-distriktet samt vine på lokale druer, men også på internationale druer som fx cabernet franc.

Det bliver en aften, hvor vi runder spørgsmål som: Skal man satse på lokale eller internationale druer? Hvor gode er de bedste vine? Er de på internationalt topniveau eller bare ’gode til prisen’?

Der er masser at forholde sig til for de nysgerrige, der vil prøve nye ting i vinens verden.

Familie på madkursus

MAD OG VIN

Se alle aktuelle kurser