Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Skånsom motion og genoptræning i FOF Nordsjælland

Træning – hjerte/kredsløb

Hvis du har hjerte- og/eller kredsløbsproblemer, er det meget vigtigt at dyrke motion og holde gang i kroppen. Derfor tilbyder vi hjertetræning, der hjælper dig på vej mod bedring af din krop.

Gennem konditionstræning, lettere styrketræning og afspænding vil du opleve forbedret kredsløbet, din udholdenhed bliver udfordret, og du lærer dine fysiske reaktioner og grænser at kende.

Vi lægger vægt på, at du er tryg under træningen og føler dig godt tilpas. Kompetente fagpersoner vil sørge for, at øvelserne tilpasses din formåen, og vi lægger vægt på muligheden for erfaringsudveksling.

Værd at vide

For at deltage skal du være selvhjulpen uden behov for ganghjælpemider. Du skal selv kunne komme ned på gulvet og op fra gulvet, og derudover skal du kunne se og høre godt nok til at kunne modtage træningsvejledning i en større gruppe.

Er du hjertepatient, er din læges accept en forudsætning for deltagelse.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 26.08.2024 13:30-15:00 Lyngby, Fit for Fight Nina Bruun
2 Mandag 02.09.2024 13:30-15:00 Lyngby, Fit for Fight Nina Bruun
3 Mandag 09.09.2024 13:30-15:00 Lyngby, Fit for Fight Nina Bruun
Se alle Se færre
Underviser

Nina Bruun

Uddannelse: Psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog) i 1988.

Undervisningserfaring: Jeg har været tilknyttet FOF siden 1999.

Andet: Jeg underviser især i specialerne: Ryg, hofte/knæ, hjerte/kredsløb, gigt og osteoporose. Desuden afspænding/bevægelse, stavgang og træning i maskiner. Undervisningen består af optrænende, smidiggørende og konditionsgivende øvelser. Ligeledes arbejdes der med balance og afspænding. Der indgår både stående og liggende øvelser. Hele kroppen trænes, og jeg bruger musik til øvelserne. Jeg søger altid at skabe en positiv stemning på holdet, så det er rart og hyggeligt at deltage.