Skip to content
Gå til ballroom fitness dans for Parkinsons-patienter i FOF Nordsjælland

Ballroom fitness dans for Parkinson-patienter

Få bedre balance og koordineringsevner med ballroom fitnessdans for parkinsonpatienter.

Vores hold kombinerer traditionelle "vild med dans"-danse som vals, cha-cha-cha, jive, slowfox og tango med et frisk tvist af nyere dansestilarter samt balance- og fitnesstræning, så vi virkelig får pulsen op.

På dette hold kan du forvente, at vi ...

  • træner balancen
  • udfordrer koordingeringsevnen
  • øger muskelstyrken
  • bevarer fleksibiliteten i kroppen

Ud over at dansen hjælper os med at holde os i form, så ved vi, at det med alderen er vigtigt, at vi bevarer og har styr på vores balance, og at vi holder vores hjerne i gang. Dans er en fantastisk måde at opnå dette på.

Værd at vide

Holdet er for parkinsonpatienter med pårørende, som har lyst til at danse og have det sjovt med andre parkinsonpatienter.

Det vigtige på holdet er, at alle kan være med og danse sammen, uanset hvor mobil man er.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 01.10.2024 12:15-13:15 FOF Huset, Ordrup Birgit Sommer
2 Tirsdag 08.10.2024 12:15-13:15 FOF Huset, Ordrup Birgit Sommer
3 Tirsdag 22.10.2024 12:15-13:15 FOF Huset, Ordrup Birgit Sommer
Se alle Se færre
Birgit Sommer underviser hos FOF København
Underviser

Birgit Sommer

Uddannelse: Sygeplejerske.

Andre faglige kvalifikationer: Har gennemgået instruktørkursus i Parkinson Ballroom Fitness via Parkinson Foreningen i august 2023.

Undervisningserfaring: Har undervist i motion i naturen hos Ældre Sagen i flere år.

Andet: Jeg er uddannet sygeplejerske og har via mit arbejde og faglige viden kendskab til mennesker med Parkinsons sygdom. Jeg har i flere år danset Ballroom Fitness og har på egen krop mærket, hvor stor betydning motion, dans og musik har på ens velbefindende og humør. Da der i forskning er bevis på, at motion og dans til musik har stor betydning for parkinsonpatienters motorik, er det mit ønske at bidrage med et frirum hvor musik, motion og dans kan gavne den parkinsonramte.