Skip to content
Yogakurser hos FOF Nordsjælland

Mindful yoga – workshop

Mindful yoga handler om at bevæge sig fra hovedet og ned i kroppen. En typisk mindful yoga praksis minder om en klassisk yogatime, men med fokus på små flow, blide og dybe stræk. Der lægges vægt på bevidst fokuseret nærvær og accept af, hvor din krop og dit sind er på dagen, hvor vi mødes.

For alle niveauer

Denne workshop er både for dig, der har din egen yogapraksis og for dig, der er nysgerrig på, om yoga er noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt, så du kan deltage, uanset om du er øvet eller nybegynder. Det eneste krav er, at du skal kunne opholde dig på en måtte samt lægge dig ned og rejse dig igen. Alt nødvendigt yogaudstyr er til rådighed.

Fordele ved mindful yoga

Mindful yoga giver god energi og hjælper dig med at finde ro og glæde. Kombinationen af fysiske øvelser, åndedrætsøvelser og afsluttende afspænding kan have en positiv effekt på dit velbefindende.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 01.12.2024 10:00-12:15 FOF Lyngby Hovedgade Hanne Wisbøl
Hanne Ehlert Wisbøl underviser hos FOF København
Underviser

Hanne Wisbøl

Uddannelse: Jeg er uddannet yogalærer, akupunktør, zoneterapeut, kinesiolog, NLP psykoterapeut og pædagog.

Andre faglige kvalifikationer: Yoga handler for mig om at blive fri og glad. Ikke kun i kroppen, men også at blive beriget i sjæl og ånd. Min yogaundervisning bygger på af langt liv med yoga, meditation og nysgerrighed på sammenhænge mellem krop, psyke og sundhed. Kort sagt det gode liv. Undervisningen vil være præget af nuet, og hvem der ligger på yogamåtten. Jeg vil gøre mit for, at du er gladere og i en bedre tilstand, end da du kom.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i mange år – små og store grupper samt enkeltpersoner. Aldersspredningen for mine kursister har ligget mellem 25-90 på samme hold, så alder er ingen hindring! Processen og glæden ved at se hvordan mennesker får det bedre, uanset deres forskellige problemstillinger, er fantastisk. Som underviser nyder jeg med øvelser, svar på spørgsmål og smil at være med til at bevæge mennesker i deres personlig udvikling.