Skip to content
Garbolund – et vin-eventyr

Historien – bid for bid: Garbolund – et vin-eventyr

Du inviteres på et hyggeligt frokostarrangement på et helt særligt sted med sin egen specifikke historie. Så tag med på ét eller flere arrangementer den første tirsdag i måneden (i november dog tredje tirsdag), når vi sammen besøger en lokation lidt udover det sædvanlige, hvor vi sætter os til bords og nyder lidt mad og drikke tilsat den gode fortælling om stedet og det omkringliggende område.

Garbolund Garbolund Garbolund
Udsigt til cafépladsen på den gamle mødding fra den lille Tipi.

Garbolund – et vin-eventyr

I oktober tager vi på besøg i de naturskønne rammer blandt vinmarker, vinstokke og druer på Garbolund. En måned, hvor det endelig er blevet tid til at høste druerne efter vinstokke og druer er passet og plejet gennem et helt år.

Garbolund er frontløbere, når det gælder nicheproduktionen med at producere økologisk naturvin i Danmark, og de spænder over et område på 3 hektar med 7350 vinstokke. Men hvordan startede det lille vin-eventyr og kan det virkelig lykkes at drive naturvinsproduktion, café med vinbar og være unikt overnatningssted i en lille landsby i Nordsjælland? Det er nogle af de spørgsmål, som vi får svar på, når vi skal høre historien og passionen bag Garbolund.

Så kom med i vineriets rammer, hvor frokosten er en lækker tapastallerken, der både er bæredygtigt og lokalt produceret i form af charcuteri fra Kødsnedkeren i Ørby samt gedeost fra Tothaven i Hundested.

Værd at vide

Arrangementet og prisen er inklusive fortælling, tapasanretning og et lille lokalproduceret glas vin.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 01.10.2024 12:00-14:00 Garbolund Marianne Bentzen
Underviser

Marianne Bentzen

Marianne Bentzen har både guidede rundvisninger og underviser i motion og dans – og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte, ligesom hun med stort engagement underviser i bevægelse af hele kroppen og forskellige stilarter inden for dans.

Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer, og hun er desuden autoriseret guide med mange udflugter i bagagen. Tidligere har hun danset showdans på eliteniveau i over 18 år, undervist børn i gymnastik og afprøvet mange motionsformer.

Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være meget engageret og en god formidler. Og når hun underviser er det med høj energi og stor variation, samtidig med at hun sørger for at sætte niveauet, så det er tilpasset holdet. Desuden tager hun løbende kurser i bl.a. osteoporose, salsa og kropsbevidsthed.

Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.