Skip to content
Anti inflammatorisk kost – FOF København

Anti-inflammatorisk kost for begyndere (og øvede)

Drømmer du om spise dig til øget robusthed og et immunforsvar i topform, så er anti-inflammatorisk kost det perfekte værktøj. Men hvordan griber du det bedst an; på en nem og effektiv måde, der heller ikke slår bunden ud af sparegrisen? Og hvad vil det egentlig sige at spise anti-inflammatorisk, og hvorfor er det overhovedet en god idé, hvis du døjer med gigt, hjertekarsygdomme, skader eller "blot" ønsker at leve et sundt og energifyldt liv?

Det får du svaret på i foredraget, hvor ernæringsekspert Martin Kreutzer, der er forfatter til en stribe bestsellere om anti-inflammatorisk kost, klæder dig på til at komme godt i gang – og komme videre.

Foredraget byder på en fin balance mellem videnskabelige forklaringer og konkrete råd og giver dig frem for alt redskaber til, på den simpleste og mest effektive måde, at implementere den anti-inflammatoriske kost i din hverdag. Du får også praktiske råd til, hvordan du sammensætter kosten dag for dag, gør indkøb og tilberedning nemt for dig selv, og hvordan du afkoder, om en given madvare er medspiller eller modstander på din anti-inflammatoriske rejse.

Glæd dig til at få punkteret diverse myter på området, at modtage konkrete råd, der kan omsættes med det samme og til at få et gevaldigt skud motivation med hjem!

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 26.09.2024 19:00-21:00 FOF Hellerup St. Martin Kreutzer
Foredragsholder

Martin Kreutzer

Ernæringsekspert Martin Kreutzer hører til landets mest eftertragtede foredragsholdere, når det gælder styrkende ernæring og livsstil. Både i rollen som foredragsholder, forfatter (bl.a. til bestselleren »Den store antiinflammatoriske kostguide« og »Velsmurt – spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led«) og som personlig ernæringsvejleder, kobler han som gammel "rotte" i faget sin store viden fra den naturvidenskabelige forskningsverden med sine erfaringer fra den succesfulde vejledning af tusindvis af klienter.

Se Martin Kreutzers online foredrag om antiinflammatorisk kost i karantænetider: Martin Kreutzer – Antiinflammatorisk kost