Foredragsrække på Niels Bohr Institutet med fremtrædende videnskabsfolk – for alle, der interesser sig for universets hemmeligheder, fjerne galakser, fysik og astronomi!
Filosoferer du over bevidsthedens begyndelse, hvad der adskiller mennesker fra maskiner og den endelige teori om alting? Fysikkens forskning har konverteret spekulative filosofiske spørgsmål til konkrete svar, og igen i år vil den traditionsrige foredragsrække »Fysik og filosofi forbindes« tage dig med på opdagelse i videnskabens visioner om virkeligheden.
Tag med på en episk rejse gennem universets mysterier, med prominente videnskabsfolk. Kom og tag plads i auditoriet, hvor Niels Bohr udlagde sin atommodel og lagde grunden til forskningen i kvantemekanik.
Bent Raymond Jørgensen, videnskabshistoriker, mag.art.
Forskningen har skabt forbavsende fakta, fortryllende fortolkninger og fantastiske forudsigelser vedrørende naturens, samfundets og menneskets muligheder. Hvordan er det sket? Er der grund til at tro, at det vil fortsætte? Eller der ses der tegn på stilstand og ligefrem tilbageskridt? Hvilke udfordringer står forskerne overfor nu og i fremtiden? Hvordan sikres den voksende viden om den vidunderlige virkelighed, som vi selv er en del? Skal vi opgive teorien om alting til fordel for teorien om ingenting?
Michael Bache, seniorforsker ved DTU
Mennesket kan ses som en samling molekyler sat specielt sammen til en organiseret enhed, der kan få mennesket til at handle rationelt og med frihed. Her bygger biologien bro mellem den fysiske forståelse af liv som komplekse dynamiske systemer og den psykologiske opfattelse af mennesket som et særligt væsen med egne tanker, forestillinger og oplevelser. Darwin kendte intet til livets oprindelse eller DNA-molekyler, men lagde grunden til der moderne forståelse af livet set som et udviklingsfænomen. Men hvordan forklarer naturvidenskaben den fundamentale udvikling fra atom til civilisation?
Mathias Luidor Heltberg, postdoc, Niels Bohr Institutet
Mennesket kan ses som en samling molekyler sat specielt sammen til en organiseret enhed, der kan få mennesket til at handle rationelt og med frihed. Her bygger biologien bro mellem den fysiske forståelse af liv som komplekse dynamiske systemer og den psykologiske opfattelse af mennesket som et særligt væsen med egne tanker, forestillinger og oplevelser. Darwin kendte intet til livets oprindelse eller DNA-molekyler, men lagde grunden til det moderne forståelse af livet set som et udviklingsfænomen. Men hvordan forklarer naturvidenskaben den fundamentale udvikling fra atom til civilisation?
Claus Helix-Nielsen, professor og afdelingsleder DTU
På mikroniveau foregår tingene i cellerne ret mekanisk, men kan vi putte liv, intelligens, humor, medfølelse og ånd ind i computerne? Eller det det blot en illusion? Vi har indsigt i, hvordan kroppens celler med dens pumper og kanaler fungerer rent mekanisk, men hvad er det, som adskiller mennesker fra maskiner, når vi går tættere på? Kan livets avancerede styringssystem med dets membraner, pumper og kanaler, som fungerer i det fine samspil, blive erstattet af matematiske computermodeller? Mangler vi fortsat indsigt i, hvordan cellernes livsprocesserne foregår?
Troels C. Petersen, lektor i eksperimentel subatomar fysik ved Niels Bohr Institutet
Niels Bohrs atom-model skabte en harmonisk opfattelse af den fysiske virkelighed, men siden er der fremstået komplicerede tilføjelser, som kan være svært at forholde sig til. Einsteins generelle relativitetsteori og kvantemekanikken modsiger hinanden og kan derfor ikke begge være sande! Stoffet startede i en singularitet! Man taler om stof og antistof, men hvor er anti-stoffet? Man tale om mørkt stof og mørk energi, men hvad er det for noget? Har et matematisk og ret metafysisk univers afløst det materielle verdensbillede?
Jesper Rønager, neurolog og overlæge ved Rigshospitalets afdeling i Glostrup
Hvad er bevidsthed? Er det meget stof sat sammen på en speciel måde, eller noget ganske andet og mere? Er det muligt at frembringe bevidsthed kunstigt ved hjælp af den moderne computer-teknologi? Kan den moderne computerteknologi, som har skabt kunstig intelligens, skabe bevidsthed med egenskaber som ellers kun kendetegner os mennesker? Hvad ved vi om hjernen og dens processer? Hvordan begyndte bevidsthed evolutionært oprindeligt, og hvordan begyndte din personlige bevidsthed?
Jørgen Beck Hansen, lektor ved Niels Bohr Institutet
Opdagelsen af higgs-partiklen var på mange måder skelsættende bedrift i fysikkens forskning. Men der blev nu sat spørgsmålstegn ved standardmodellens præcise, mangfoldige og storslående forudsigelser, som i yderste konsekvens indebar, at hverken universet eller mennesket burde eksistere! Hvor langt er forskerne kommet i deres forsøg på at finde den endelig teori om alting? Kan vi forvente at få det hele afklaret? Eller skal vi se nærmere på teorien om ingenting?
Foredragsrækken er tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen.
