Kunsthistoriker og kulturformidler Frederik Lindskov udplukker hver sæson seks strømninger indenfor kunst og kultur, som vi sammen ser nærmere på. Hvad rører sig i kunstverdenen? Hvilke nye tendenser skal du lægge mærke til? Og hvad skal du helt sikkert forvente at se mere af? Alle foredrag er rigt illustreret, så det talte ord ikke står alene.
Bertha Wegmann, »Resignation. Ung dame ved morgenbordet«, 1890, Den Hirschsprungske Samling. Foto: Ole Akhøj.
Det moderne Danmarks fødsel har hidtil været regnet som en epoke gjort af visionære mænd, skønt der (selvfølgelig) var en hel stribe toneangivende - men i dag oversete - kvinder fremme i tiden. Som led i ny forskning på området og med afsæt i for offentligheden indtil nu ukendte værker fremdrages bl.a. Anna Ancher, Augusta Dohlmann, Anna Sophie Petersen, Johanne Krebs og Sofie Holten.
Ai Weiwei, »Water Lilies #1«, Ordrupgaard. Foto: Anders Sune Berg.
Ved brug af 650.000 legoklodser har den kinesiske verdenskunstner Ai Weiwei genskabt Claude Monets tilsvarende monumentale billedfrise Water Lilies fra 1926. Visse værkændringer peger dog på helt nye og foruroligende dimensioner i det ellers så idylliske motiv. Parallelt med Ai Weiwei vises for første gang i Danmark den unge, britiske kunstner Flora Yukhnovich (f. 1990), der med sit sanselige, abstrakt-figurative formsprog er blevet spået rollen som en af fremtidens ’New Masters’. I sine værker indarbejder hun historiske stilarter såsom fransk rokoko og italiensk barok, og går af samme grund i dialog med Ordrupgaards egen samling af historiske mesterværker.
Michael Kvium »En køkkenscene«, 1986, Sorø Kunstmuseum. Foto: Anders Sune Berg.
I barok og nationalromantisk kunst som den vi finder i Nivaagaard Malerisamling, er alt iscenesat i overensstemmelse med datidens tro på Gud, konge og fædreland. Vor tids store dystopiske billedkunstner, Michael Kvium, gør lige det modsatte. Som en seismograf registrerer og skildrer han alle verdens bryderier: Fra klimakrise og kaotiske flygtningestrømme til meningsløs krig og menneskelig dårskab. I udstillingen ’Wetland’ stilles forskellige tider og verdensbilleder overfor hinanden. Iscenesættelsen overfor den ubehagelige sandhed.
Wolfgang Tillmans, »Louisiana«, 1996.
I efterårets store temaudstilling om havet bevæger vi os i mere end én forstand ud på dybt vand. Vi besøger det hav, som så mange myter og eventyr er gjort af. Vi længes med søfareren, undersøger med havforskeren og begejstres med kunstneren. Havet er alt. Både livets rejse og den sidste rejse - både drømme og mareridt. Havet udgør trefjerdedel af klodens overflade, og alligevel kender vi det knapt nok.
Ikonoklasme, Anubis © Glyptoteket.
Med afsæt i hovedværker fra bl.a. British Museum og Vatikanmuseet undersøges ikonoklasmens skiftende former fra antikken og frem. Begrebet ’ikonoklasme’ dækker over den handling fysisk at ødelægge andre kultures symboler og kunst for derved at bane vejen for sin egen religiøse eller politiske dagsorden. Begrebet er i dag mere aktuelt end nogensinde før, da bog- og flagafbrænding, politisk bagvaskelse, fake news og deepfake AI-videoer alle er moderne varianter af ikonoklasme skabt med det ene formål, at vinde hævd ved at skade modstanderens symbolske magt.
Foto af Banksy-graffiti taget i 2014 på Vestbredden.
På Toldbodgade 12 et stenkast fra Nyhavn er netop åbnet et privatejet og spritnyt museum for international samtidskunst. Her finder vi bl.a. Warhol, Basquiat, Haring, Koons, Hirst, Emin og Kusama, og i museets allerførste udstilling kommer vi helt tæt på streetart-fænomenet Banksy. I de tidlige 1990’ere starter Banksy sin karriere som graffitikunstner i Bristol, men bliver hurtigt verdensberømt for sine originale og hårdtslående politiske kunstværker på mure og bygninger overalt i verden.
Øverste illustration: Maleri af J.C.Dahl: »Søstykke med et vrag« fra ustillingen HAVET på Louisiana.
