Til dette foredrag får du indsigt i de skjulte processer bag berømte kunstværker. Du vil opleve, hvordan du kan forbedre dit eget håndværk ved at lære fra renæssancens mestre og skagensmalerne.
Har du nogensinde betragtet værker af f.eks. renæssancens mestre eller skagensmalerne og spekuleret på, hvordan kunstnerne egentlig bar sig ad?
Hvis man selv tegner eller maler, eller hvis man bare er interesseret i godt håndværk, kunne man godt have lyst til at rejse tilbage i tiden og kigge dem over skuldrene. Det kan vi desværre ikke – men helt på bar bund er vi alligevel ikke.
Mange kunstnere har dog efterladt forarbejder og ufærdige værker, der giver os en idé om, hvordan de greb det an, og med moderne teknologi kan man kigge ned gennem lagene af maling og afsløre det, der er gemt for det blotte øje.
I dette foredrag skal vi gennemgå en række eksempler på værker, der afslører noget om, hvordan kunstnerne gik til værks. Vi finder ud af noget om, hvordan malerier er opbygget, og om hvilke forberedelser der gik forud for det endelige værk – og hvis du selv tegner og maler, kan du måske lure dem nogle tips og tricks af.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 17.03.2025 | 18:30-20:30 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Christoffer Gertz Bech |
Uddannelse: Studier ved kunstskolerne St-Luc i Bruxelles og Studio Éscalier i Paris. Desuden cand.mag. i filosofi og græsk.
Andre faglige kvalifikationer: Christoffer har leveret illustrationer til diverse bøger, tidsskrifter og undervisningsmateriale, og er forfatter til en bog om absintens historie. Derudover har har udstillet på bl.a. Vestsjællands Kunstudstilling og Hvidovre Censurerede Kunstudstilling.
Undervisningserfaring: Underviser i klassisk tegning i aftenskoleregi og har desuden afholdt kortere kurser/workshops med udgangspunkt i udvalgte, klassiske tegneøvelser.
I øvrigt: Christoffer deltog i Danmarks bedste portrætmaler 2019 på DR1.