Til alle tider og på alle steder har mennesker troet, håbet og elsket. For uden tro, håb og kærlighed går livet og samfundet i opløsning.
Heinrich Maria von Hess, »Tro, håb og kærlighed«,1819, Hermitage Museum, Skt. Petersborg.
Alligevel er det et historisk faktum, at det først er med kristendommens komme, at treklangen af tro, håb og kærlighed får en afgørende betydning for det vestlige menneskes selvopfattelse, dannelse, kunst og kultur.
Det giver anledning til, at vi ser nærmere på følgende: troens, håbets og kærlighedens betydning for livet, uanset om man er religiøs eller ej. Meningen med kristendommens symboler for tro, håb og kærlighed: korset, ankeret og hjertet. Vigtigheden af tro, håb og kærlighed for samfundet og den verden, vi lever i.