Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Tilpas eller for meget? De voksnes alkoholvaner til debat

Tilpas eller for meget? De voksnes alkoholvaner til debat

Mød bl.a. Anna Thygesen, Kristian Ditlev Jensen og Nick Hækkerup til en skarp, levende og underholdende debat om danskernes alkoholkultur og -vaner.

Vi taler ofte om unge og alkohol. Denne aften fokuserer vi på de voksne. Under debatten vil panelet udfolde og udfordre danskernes alkoholkultur og helt overordnet forsøge at finde svar på, hvad der skal til for at få et sundt forhold til alkohol. Og om det overhovedet er muligt …

Er du nysgerrig på, hvorfor vi drikker, som vi gør? Vil du have bud på, hvordan alkohol påvirker vores liv, samfund og traditioner? Har vi en særegen dansk alkoholkultur? Og hvad er de nyeste tendenser inden for alkoholvaner? Disse spørgsmål og flere andre vil aftenens panel debattere ud fra deres perspektiv på emnet.

Debatten er arrangeret af FOF København og Nordsjælland i samarbejde med Gentofte Kommune og tager afsæt i, at andelen af borgere med et stort alkoholforbrug er betydelig større i Gentofte Kommune sammenlignet med gennemsnittet for resten af landet.

 

Panelet

Anna Thygesen
Anna Thygesen.

Anna Thygesen er kommunikationsrådgiver og meningsdanner. Anna blander sig i den offentlige debat, når det gælder danskernes alkoholvaner og såkaldte 'drukkultur'. I 2022 deltog hun i TV2 programserien »Alkoholeksperimentet«, hvor hun besluttede at ændre sine alkoholvaner og fik et både mere aktivt og sundt liv retur for at skære ned på alkoholindtaget.

 

Kristen Jensen
Kristian Ditlev Jensen. Foto: Søren Rønholt.

Kristian Ditlev Jensen er forfatter, præst og debattør. En stor del af Kristians voksne liv er foregået i alkoholens skygge, men for over 10 år siden holdt han op med at drikke. Med udgangspunkt i sin roman »Bar« deler Kristian indsigter om alkoholens dybe indflydelse på livet, og hvordan et liv hhv. med og uden alkohol ser ud, når man er tørlagt.

 

Nick Hækkerup
Nick Hækkerup.

Nick Hækkerup er direktør i Bryggeriforeningen og tidligere Soc.dem. minister, herunder Sundhedsminister. Nick er optaget af alkoholindustriens rolle og ansvar i forhold til forbrugsmønstre og samfundets alkoholpolitik. Han er fortaler for en ansvarlig alkoholkultur, hvor indtagelse af alkohol forbindes med nydelse og livskvalitet.

 

Eva
Eva Michelle Burchard.

Eva Michelle Burchard er tidligere specialkonsulent i Center for Forebyggelse i Praksis, Komunernes Landsforening. Eva stiller i denne debat op som privatperson og trækker på sine mere end 20 års erfaring med arbejdet med alkohol og de mennesker, hvis liv er direkte eller indirekte berørt af alkohol.

Moderator

Legarth
Anders Legarth Schmidt.

Anders Legarth Schmidt, journalist på Politiken og forfatter, er aftenens vært og moderator. 

 

Værd at vide

Dette arrangement er det ene ud af to debatter, som FOF København & Nordsjælland og Gentofte Kommune afholder i uge 40. Den 3. oktober har vi en særvisning af »Fuld af kærlighed« i Gentofte Kino med efterfølgende samtale mellem filmens instruktør Christina Rosendahl og forfatter og journalist Tommy Heisz om alkohol, pårørende og medafhængighed.

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag