Skip to content
KILIMANJARO-Jacob-Klaris-Jensen

Kilimanjaro - Eventyret i Østafrika

Drømmer du om at nå toppen af Afrika? Eller vil du bare gerne høre om verdens højeste fritstående bjerg og en af de Seven Summits, det 5.895 meter høje Kilimanjaro? Den erfarne bjergbestiger Jacob Klaris-Jensen, der siden 2011 har guidet mange hold danskere til toppen af bjerget, fortæller engageret og vidende om Kilimanjaro, fra de forskellige klimazoner og ruter på bjerget til livet og dagligdagen på en bestigning af Afrikas top.

Kilimanjaro Kilimanjaro Jacob vil i dette foredrag komme ind på både det bedst mulige udstyr, forholdene i lejrene, forberedelse til turen samt, hvordan man bedst muligt undgår den højdesyge, som er en reel risiko på Kilimanjaro. Så hvad enten man deltager i foredraget med henblik på selv at skulle afsted på en tur til bjerget, eller man blot gerne vil drømme sig væk fra sin egen danske gråvejrs hverdag, vil man få en rig fortælling om 'Eventyret i Østafrika'.

Kilimanjaro Kilimanjaro

Kilimanjaro ligger i det østlige Afrika, hvor mulighederne for safariture er uendelige, så Jacob Klaris-Jensen vil også komme ind på, hvordan man kan supplere sin bjergbestigningstur med f.eks. et besøg i Serengeti nationalpark – eller slutte turen af med dykning eller solferie på Zanzibar.

Kilimanjaro Kilimanjaro

Som altid vil Jacobs foredrag være kendetegnende ved humor og masser af energi

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 11.11.2025 18:30-20:30 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Jacob Klaris-Jensen
Jacob Klaris-Jensen
Foredragsholder

Jacob Klaris-Jensen

Jacob Klaris-Jensen er bjergbestiger, eventyrer og outdoor-iværksætter. Jacob har en uddannelse fra Forsvaret og er senere uddannet lærer, og han er en meget levende og rutineret oplægs- og foredragsholder.

Jacob har en udpræget passion for bjerge og rejser til fjerne isolerede egne. Han startede med at klatre og bestige bjerge i midten af 1990'erne og er i dag en af Danmarks mest erfarende bjergbestigere, guide- og klatreinstruktører, samt en meget rutineret ekspeditionsleder.

I skrivende stund har Jacob besteget mere end 120 bjerge, heraf en del bestigninger som guide. Hans store hang til ekspeditionsliv og eventyr har ført ham på utallige rejser og ekspeditioner rundt omkring på fjerntliggende kontinenter. Heraf kan bl.a. nævnes første danske bestigning af bjerget Gasherbrum II på 8035 m i Pakistan, som er en af de kun fjorten bjerge i verden over de magiske 8000 m.

Jacob har også på en måneds ekspedition besteget bjerget Peak på 6541 m i det vestlige Kina, som den første nogensinde.Udover bjergene har Jacob også kastet sig ud i en række eventyr og ekspeditioner, såsom første krydsning til fods fra syd-nord i Abadares massivet i Kenya, 4x4 ekspedition og off-road kørsel i Tibets højland og trekking og bjergbestigning i Cordillera Blanca i Peru.

Derudover har Jacob deltaget på ekspeditioner til Argentina, Tibet, Tanzania, Kina, Nepal og Pakistan.