Ensomhed – et filosofisk perspektiv

Allerede i Bibelen kan man læse, at det ikke er godt, at mennesket er alene. Vi omtaler generelt ensomhed som noget negativt, og som noget vi ønsker at undgå. Vi forstår ensomheden som et problem, der skal sættes ind overfor.

Vores moderne kultur og samfund lader til at forstærke følelsen af ensomhed. Storbykulturen illustrerer det: Vi bor tættere og tættere, men er samtidig mere og mere anonyme og overladt til os selv.

Men er ensomhed altid noget dårligt? Den franske oplysningsfilosof La Bruyere siger: »Al vor ulykke kommer af vores manglende evne til at være alene«. Ensomheden er ikke kun en følelse af at være forladt og overladt til sig selv, men også et sted for eftertanke og undren. Angsten for ensomheden er måske også betinget af en mangel på ensomheds-dygtighed: evnen til at være alene.

Dette foredrag sætter fokus på filosofiske perspektiver på ensomheden og dens både dårlige og gode sider i eksistentiel og etisk forstand.

Ensomhed er ikke kun et problem, men også en værdifuld erfaring i en tid præget af konstante indtryk.

Ensomhed opfattes måske i stigende grad som et problem, fordi vi har mistet evnen til at være alene. Modsvaret til ensomhed findes ikke kun i det sociale, men også i opøvelsen af ens egen ensomheds-dygtighed.