Skip to content

Når stjerner støder sammen

Når stjerner støder sammen

Foredragsholder Albert Sneppen er en internationalt anerkendt funklende forskerstjerne! Allerede i start-tyverne belyste han nogle af universets uløste gåder, og han påbegyndte i en alder af 24 år sin ph.d. på Niels Bohr Institutet.

galakse
Foto af stjerner, der støder sammen.

Til dette foredrag tager Albert Sneppen udgangspunkt i en finurlig kosmisk eksplosion, der kom fra to stjerners kollision i en fjern galakse. I dagene efter sammenstødet lyste stjernerne op med intensiteten af en milliard sole, skabte de tungeste grundstoffer i den periodiske tabel og fødte et lillebitte sort hul. Ny forskning har nu afsløret, hvordan dette kosmiske trafikuheld har set ud. Det kan lære os om fysikkens love i et af universets mest ekstreme miljøer, om oprindelsen af tunge atomer og måske afsløre alderen på hele universet.

Glæd dig til en rejse langt, langt ud i universets mørkeste afkrog og helt ind i atomernes inderste kerne i selskab med en af vor tids mest fascinerende fysikere!

KU.BE’s populære spisested SPISE.STUEN har sammensat en lækker menu til FOF Københavns gæster, som kan nyde en lækker tapasanretning inden arrangementet. Book bord og bestil maden her.

Om Albert Sneppen

Astrofysiker Albert Bjerregård Sneppen er ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet. Han er en anerkendt forsker, som har udgivet talrige artikler i førende internationale tidsskrifter, herunder »Nature« og »The Astrophysical Journal«. Hans forskningsresultater har rejst verden rundt og har belyst nogle af universets store, uløste gåder.

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag