Vil du blive klogere på, hvad Deep Listening® er, og hvad det kan bruges til? Se denne video med Morten Svenstrup, der underviser i Deep Listening® hos FOF København.
Vi modtager hele tiden lydlig information. Vores ører er ekstremt sensitive overfor omverdenen. Men lytter vi for alvor til al den lyd, vi hører? På et kursus i Deep® radikaliserer vi et af vores fineste menneskelige værktøjer: at lytte.
Kurset baserer sig på den meditative lyttepraksis Deep Listening®, som er udviklet af den amerikanske avantgarde-komponist og humanist Pauline Oliveros.Denne praksis kultiverer via en musikalsk tilgang den åbne og præcise lytning ved hjælp af lytteøvelser, kropsarbejde og "Sonic Meditations".
Morten Svenstrup, der underviser på kurset, er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet, og han er Deep Listening® Certificate Holder fra Rensselaer Polytechnic Institute, Troy, New York, ved Pauline Oliveros. Derudover er han kropspsykoterapeut, musiker og komponist med international erfaring siden 2001, herunder en længere række indspilninger og turnéer med orkesteret Under Byen.