Har du lyst til at bruge din kreativitet til at skabe krukker, brugsgenstande eller figurer i ler? Få en sjov og lærerig oplevelse sammen med andre kreative børn og unge i sommerferien.
På et keramikkursus hos FOF København har du rig mulighed for at designe dine egne genstande og lære de teknikker, der knytter sig til det keramiske håndværk.
Du lærer blandt andet at formgive, dekorere og glasere keramik- og modelleringskunst, når vi sammen dykker ned i forskellige udtryk og metoder. Du skaber med dine hænder og din kreativitet, og det er kun din egen fantasi, der sætter grænserne.
Holdet er både for drenge og piger, og alle kan være med – det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ.
Du skal selv medbringe et forklæde. Husk også en madpakke og drikkevarer til frokosten.
Kurset strækker sig over fire dage, hvor de tre første dage er sammenhængende, og hvor den sidste mødegang ligger forskudt, denne bruges på at dekorere og glasere. Se kalenderen for datoer. Materialer er inkluderet i prisen. Tilmelding skal ske med barnets navn, og kurset er for børn uden voksne.
Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes kurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 30.06.2025 | 10:00-14:30 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Rikke Hostrup |
2 | Tirsdag 01.07.2025 | 10:00-14:30 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Rikke Hostrup |
3 | Onsdag 02.07.2025 | 10:00-14:30 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Rikke Hostrup |
4 | Lørdag 12.07.2025 | 10:00-14:30 | Aftenskolernes Hus, Kbh NV | Rikke Hostrup |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Kunstakademiet i Firenze (L’Accademia delle Belle Arti di Firenze) og cand.it i digital design.
Andre faglige kvalifikationer: Udstillingserfaring fra ind- og udland. Medlem af Billedkunstnernes Forbund. Indehaver af pop-up galleriet PugMaxi, som udstiller progressiv keramisk orienteret installationskunst. Har haft elever med på Børnenes Vårsalong på Københavns Rådhus – en censureret kunstudstilling for børn.
Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 2012, bl.a. som underviser i børnehuset på Louisiana, Københavns Kommunes Ungdomsskole og i eget regi som indehaver af Poetisk Pause.