Skip to content
Keramik hos FOF København

Keramik for børn og unge fra 10 år – 4 dage i sommerferien

Har du lyst til at bruge din kreativitet til at skabe krukker, brugsgenstande eller figurer i ler? Få en sjov og lærerig oplevelse sammen med andre kreative børn og unge i sommerferien.

På et keramikkursus hos FOF København har du rig mulighed for at designe dine egne genstande og lære de teknikker, der knytter sig til det keramiske håndværk.

Du lærer blandt andet at formgive, dekorere og glasere keramik- og modelleringskunst, når vi sammen dykker ned i forskellige udtryk og metoder. Du skaber med dine hænder og din kreativitet, og det er kun din egen fantasi, der sætter grænserne.

Holdet er både for drenge og piger, og alle kan være med – det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ. 

Medbring

Du skal selv medbringe et forklæde. Husk også en madpakke og drikkevarer til frokosten.

Værd af vide

Kurset strækker sig over fire dage, hvor de tre første dage er sammenhængende, og hvor den sidste mødegang ligger forskudt, denne bruges på at dekorere og glasere. Se kalenderen for datoer. Materialer er inkluderet i prisen. Tilmelding skal ske med barnets navn, og kurset er for børn uden voksne.
Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes kurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Information

  • Dato 04.08.2025-16.08.2025
  • Adresse KBH V, Humletorvet
    Humletorvet 27, 1.sal
    1799 København V
  • Lokale Keramik
  • Bemærkninger Husk madpakke, forklæde og drikkevarer til frokosten. Kurset strækker sig over fire dage, hvor de tre første dage er sammenhængende, og hvor den sidste mødegang ligger forskudt, denne bruges på at dekorere og glasere. Se kalenderen for datoer. Husk at påregne en dag hvor I skal hente den færdige keramik efter sidste brænding. Afhentning aftales med underviseren på kurset den sidste mødegang.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 04.08.2025 10:00-14:30 KBH V, Humletorvet Elisabeth Bondo Martin
2 Tirsdag 05.08.2025 10:00-14:30 KBH V, Humletorvet Elisabeth Bondo Martin
3 Onsdag 06.08.2025 10:00-14:30 KBH V, Humletorvet Elisabeth Bondo Martin
Se alle Se færre
Elisabeth Martin underviser hos FOF
Underviser

Elisabeth Bondo Martin

Uddannelse: Jeg er uddannet som Keramisk Formgiver fra Det Kongelige Akademi 2014.

Andre faglige kvalifikationer: Ud over mit arbejde med ler, har jeg altid haft gang i andre materialer ved siden af og nogle gange blandet sammen. For mig er det interessant, at lade inspirationen komme fra et ukontrolleret sted, man i processen forsøger at styre, så det kan udvikle sig til et personligt og færdigt produkt/udtryk.

Ud over kunsten, har jeg i mere end 6 år arbejdet som medhjælper i integrerede dagtilbud for børn i alderen 1-6 år og har altid været begejstret for den vinkel, hvorfra børn anskuer den verden vi lever i.

Undervisningserfaring: Min undervisningsform har altid været med fokus på den enkeltes udvikling og engagement. Der findes mange forskellige indgangsvinkler til arbejdet med ler og jeg ser min opgave som underviser som en form for vejleder i, hvordan tingene bedst fremstilles eller hvordan man måske kommer videre, fra en idé der sidder fast i sin udvikling.