Skip to content
Papirvævning for børn FOF

Papirvævning  – Skab dine egne farverige mønstre! Børn fra fra 8-14 år

Har du nogensinde prøvet at væve med papir? Det er sjovt, kreativt og en fantastisk måde at lære om vævning på!

På denne workshop skal vi lege med papirvævning, hvor du kan lave dine egne flotte mønstre i alle regnbuens farver. Først fortæller underviseren lidt om, hvordan vævning fungerer, og hvad man kan bruge det til. Vi kigger på sjove og nemme mønstre, som alle kan prøve – også hvis det er første gang, du prøver at væve.

Underviseren har masser af papir med i flotte farver og mønstre, så du kan skabe din helt egen papirkunst. Har du selv nogle idéer eller tegninger, du vil prøve at bruge, kan du selvfølgelig også tage dem med.

Papirvævning  FOF Papirvævning for børn FOF Det er en workshop for alle – uanset om du aldrig har vævet før, eller du allerede er en mester! Kom og vær med til en hyggelig dag fuld af kreativitet og leg med papir.

Medbring

Evt. drikkevarer og en lille snack.

Værd at vide

Holdet er både for drenge og piger, og alle kan være med – det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ. Tilmelding skal ske i barnets navn. Af hensyn til planlægning lukkes kurset for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 25.10.2025 10:00-12:45 BIBLIOTEKET Rentemestervej, Kbh NV Sofia Hagström Møller
Sofia Hagström Møller underviser hos FOF
Underviser

Sofia Hagström Møller

Uddannelse: Jeg er uddannet Tekstildesigner med speciale i væv ved Designskolen i København med afgang i 2007.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg er en erfaren vævunderviser og kunstner med en omfattende baggrund inden for tekstilkunst og vævning. Mit arbejde spænder over både analoge og digitalt styrede væve, hvilket giver mig en bred teknisk viden og evnen til at kombinere traditionelle håndværksteknikker med moderne teknologi. Parallelt med min undervisning arbejder jeg som udøvende kunstner og har udstillet mine værker i både Danmark, Sverige og internationalt. Mine kunstneriske projekter afspejler en eksperimenterende tilgang til materialer, teknikker og udtryk, hvor jeg ofte udforsker grænserne mellem tradition og innovation.

Undervisningserfaring: Som underviser har jeg stor erfaring med at formidle vævning til både børn og voksne, hvor jeg tilpasser min undervisning til forskellige niveauer og behov. Jeg vil gerne dele min viden og inspirere andre til at udforske vævningens mange muligheder.