Kom på en 4-dages sommer-camp og prøv kræfter med det gamle kunsthåndværk.
Medbring dine idéer og få støtte og inspiration til at fremstille dine helt egne unikke smykker. Tag en ven eller veninde med og få en hyggelig og sjov oplevelse sammen.
Alle kan være med, både hvis du er nybegynder eller har prøvet det før. Det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ.
Vi arbejder med guldsmedefagets grundlæggende teknikker som er at save, file, lodde og slibe.
Sidste dag afslutter vi med en lille fremvisning for familie og venner.
Madpakke, evt. lidt frugt og drikkevarer.
Tilmelding skal ske med barnets navn, og kurset er for børn uden voksne.
På kurserne arbejder vi i sterlingsølv og andre smykkemetaller. Sten og perler kan også indgå. Fælles basismaterialer er inkluderet, men ikke sølv, bronze, sten og perler. Øvrige materialer kan købes på kurset og afregnes direkte med underviseren. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes kurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.