Skip to content
Fotoskole med Ida Arentoft hos FOF København

Fotoskole for unge – sommerferie

Fotoskole for unge – sommerferie

Dit personlige billedsprog

Er du vild med at fotografere og fortælle historier med dit kamera? Og synes du, det er sjovt at dele det med andre?

Her skal vi dykke ned i en masse fotografi og se på forskellige kunstneres arbejde samt se relevante fotoudstillinger i byen. Vi skal samarbejde og løse individuelle opgaver og se på de fotografier, vi tager under forløbet.

På sommerfotoskolen skal vi også på en dagstur ud i sommerens natur og fotografere. Vi kommer til at fotografere i nærområdet og kigge på og diskutere fotografi, så vi lærer at se på hinandens arbejde og give feedback til hinanden. Nogle gange fotograferer vi, når vi mødes, og enkelte gange får du småopgaver med hjem.

Fotoskole for unge hos FOF København

Du lærer om billedkompositioner og visuelle virkemidler. Du bliver kastet ud i en masse praksis, og du lærer om kamerateknik – både mens vi fotograferer, og mens vi evaluerer jeres billeder. Du vil blive bedt om at sende et lille udvalg af dine billeder fra dag til dag.

Vi afslutter med en lille digital fotoudstilling med de bedste billeder fra forløbet, så I sammen kan se nogle af billederne, og så familie og venner kan komme og se jeres flotte arbejde.

 

Kurset er bygget op omkring fire tematikker (inkl. en dagstur)

Sommerfotoskole hos FOF København

1. Sommerens natur

Vi vil tage udgangspunkt i årstiden, hvor sommer, varme og lys giver særlige stemninger, som kan inspirere os til at skabe anderledes og udtryksfulde billeder. Sommerens natur vil være omdrejningspunktet for en dagstur til Dyrehaven og Bellevue Strand, hvor der vil være rig mulighed for at blive inspireret af sommerens farver og lys. Sammen går vi på opdagelse efter fortællinger i landskabet og bliver bedre til at observere naturen.

 

Bliv en bedre fotograf – kurser for børn hos FOF København Fotoskole i skolernes ferier hos FOF København 

2. Lysets fortælling

At "se lyset" er en afgørende forudsætning for at tage spændende billeder, og lyset er en essentiel del af at fotografere. Når vi fokuserer på lyset, åbner der sig en masse nye muligheder for at give de objekter, steder og mennesker, vi fotograferer, et helt særligt udtryk.

 

Fotoskole – kreative fag

3. Se på verden omkring dig

Vi skal arbejde med at blive dygtige til at observere og til at se med et fotografisk blik, hvor vi kan opdage alle de finurligheder, der er omkring os. At fotografere er også at sætte spørgsmålstegn, at få øje på det mærkelige, det anderledes og det skæve – og også at se de almindelige ting, der hver dag omgiver os.

 

Bliv en bedre fotograf – kurser for børn og unge Bliv en bedre fotograf – kurser for børn og unge hos FOF København Fotoskole for børn – lær at bruge dit kamera

4. Kom tæt på dit emne

At fotografere er også følelser – en måde at komme tæt på andre mennesker, miljøer, steder og ting. Vi arbejder med, hvordan forskellige følelser kan komme til udtryk i vores fotografier. Det kan være fotos af nogle af dem, vi kender bedst – vores far, mor, søskende, ven eller veninde, eller steder og områder omkring os. Formålet er at tage billeder, hvor vi selv bliver udfordret som fotografer.

 

Medbring

Du skal have et rigtigt digitalkamera – ikke bare din smartphone – men det behøver ikke at være et dyrt kamera. Det er også en fordel, hvis du har lidt kendskab til kameraet på forhånd.

Husk madpakke, drikkelse og tøj passende til vind og vejr (vi skal være en del ude og fotografere).

Påregn udgift til togtur mellem Carlsberg St. og Klampenborg St.

Fotoskole for børn og unge hos FOF København

Kurser for børn og unge hos FOF København

KURSER FOR BØRN OG UNGE

Se alle aktuelle kurser