Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Har dit barn lyst til at bruge sin kreativitet til at skabe med hænder og sanser? Giv dit barn en sjov, anderledes og lærerig oplevelse sammen med andre kreative børn en uge i sommerferien.
Hensigten med sommerskolen er at give børn i alderen 7-12 år en social oplevelse og at dyrke glæden ved at skabe. Her kan de holde ferie, møde nye venner og blive stimuleret fagligt på én gang. Børnene vil blive udfordret kreativ og bl.a. få nye sjove redskaber i tegnekassen.
Fokus vil være på at udforske børnenes eget personlige udtryk samtidig med at de lærer helt basale færdigheder indenfor medier som tegning, maleri, ler, fotografi og skulptur.
Midt på ugen tager vi på kunstmuseum, hvor vi skal lære at tegne skulpturer, malerier – og lære om nogle af de kunstnere, der lever i dag.
Fredag afsluttes med en fernisering for børnenes familier.
Det er vigtigt for os, at alle har en succesoplevelse, og at der ikke er én rigtig måde at skabe på. Det er vores mål at bidrage til, at alle får en fantastisk ferieoplevelse, og at børnene kan starte det nye skoleår med skoletasken fyldt af seje krea-tricks.
Holdet er både for drenge og piger, og alle kan være med – det vigtigste er, at dit barn har lyst til at være kreativ. Der vil være fokus på hygge og fællesskab, og der er også plads til pauser, hvor vi f.eks. tager frokosten med ud i den friske luft. På holdet er vi sociale og arbejder både selvstændigt og sammen i grupper.
Husk en god madpakke og tøj, der gerne må blive snavset.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 30.06.2025 | 09:00-14:00 | KBH K, Rosenborggade | Christel Barbara Kraft |
2 | Tirsdag 01.07.2025 | 09:00-14:00 | KBH K, Rosenborggade | Christel Barbara Kraft |
3 | Onsdag 02.07.2025 | 09:00-14:00 | KBH K, Rosenborggade | Christel Barbara Kraft |
4 | Torsdag 03.07.2025 | 09:00-14:00 | KBH K, Rosenborggade | Christel Barbara Kraft |
5 | Fredag 04.07.2025 | 09:00-14:00 | KBH K, Rosenborggade | Christel Barbara Kraft |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Folkeskolelærer fra 2011 med billedkunst, idræt og dansk som hovedfag. Børneyogalærer på Blå Himmel Yoga. Har studeret billedkunst på Professionshøjskolen UCC.
Andre faglige kvalifikationer: Pilatesinstruktør 2007.
Undervisningserfaring: Har undervist siden 2013. Underviser hos FOF København i voksen/barn-gymnastik og billedkunst.
Andet: Indehaver af billedskolen Kreasjov i cirkusvognen.